Camomille

Det blev med kvaster. Og de skal ikke klippes af ;-)

Jeg kan godt forstå hvorfor alle andre end jeg allerede har strikket det - det er lækkert, flot og skønt at have på. En ægte klassiker.

Mønster: Camomille af Helga Isager. Jeg ville gerne have mit lidt mindre end opskriftens fordi jeg gerne vil bruge det mere som et tørklæde, så jeg har kun strikket til knap 40 cm i højden før jeg strikkede kant på. Efter udspænding måler det ca. 52 cm i højden og 175 i bredden og er ret perfekt i størrelsen for mig.
Pinde: 3½ og 3 mm.

Garn: En tråd Wollmeise lace og en tråd Isager alpaca 1 (farve 023) - begge i en petroliumsfarve der ligger tæt op af hinanden. Jeg har brugt 140 gram til selve sjalet og 10 gram til kvasterne. Det er så bløøødt og lækkert og bliver en drøm at slynge om halsen resten af vinteren.

 Hot? Oh yes, nu ønsker jeg mig et i råhvid, et i grå, et i rød, et i sort, et i ....  Jeg kan ved gud ikke forstå jeg ikke har strikket det for længe siden. 

Hverdagssokker

 Julen holdt sit indtog i nogenlunde god ro og orden og de mindreårige i familien blev begavet med masser af (for mange?) gaver og søde sager. Det er børnenes jul, så middagen blev indtaget allerede kl. 15, der blev danset om juletræ kl. 17 og kl. 19 var vi færdige med at pakke gaver ud.  Ingen overtrætte børn her. Manden stod i køkkenet en stor del af lillejuleaften og udbenede og farserede en kalkun efter hans hustrus ønske. Mmmmm... Jeg har en gang holdt jul i USA og fået rigtig julemiddag lavet af en ægte amerikansk husmor - det glemmer jeg sent, så i år skulle jeg prøve med en kalkun. Det var godt.
Ingen strikkerelaterede julegaver her på trods af at flere stod på listen - så er det godt at man i det mindste har haft lidt julestrikkeri at hygge med. Disse blev færdiggjort på besøg hos svigermor i går:

Mønster: Hermiones-everyday-sock med 60 opslåede masker. Dybest set bare min basisopskrift på sokker krydret med lidt ret og vrang i en ny variation. De er lidt 'løse' i det som om at mønstret har den modsatte effekt af rib, dvs. nærmest gør sokkerne lidt brede i det.
Pinde: 2½ til skaftet og 2,25 til foden for holdbarhedens skyld og for at de ikke skulle blive alt for brede. Strikker normalt kun på 2,25 mm, men skulle lige prøve 2½ mm fordi det trods alt går lidt hurtigere. 
Garn: 70 gram Regia i lilla. Det var helt umuligt at fange farven med kameraet, men de er altså ikke blå.
Hot? Lige nu varmer de dejligt på fødderne:-)

Og så debatterer jeg i øvrigt med mig selv om mit færdige Camomille skal have kvaster eller ej. Jeg synes det er pænt som det, men bliver kvasterne bare prikken over i'et??

No.23

Der er ikke helt den samme begejstring ved at blogge om sin nyeste kreation når man synes den er lidt halvkikset. Den har ellers udmærket sig ved at være et impulskøb på en gåtur i forbindelse med et besøg hos min far i Århus, en hurtig sag at strikke (10 dage) og godt garn. 

Fakta er:
Mønster: At jeg har strikket no. 23 fra no.21, no. 22, no. 23... af Helga Isager, str. S/M. Uden ændringer.
Garn: Isager Viscolin og Isager Silk Mohair, begge i råhvid. Garnforbrug = 225 gram, heraf ca. 72 gram Silk Mohair.
Pinde: 3½, 4 og 4½ mm.

 Hot? Som den store fan af Helga Isagers modeller som jeg er - så burde det være en sikker vinder. Men det er det ikke. Det er dybest set en alt for almindelig model til at være en rigtig 'Helga Isager' - model (min mening...). Den har ikke de fine detaljer der gør modellen særlig.
Derudover sidder blusen ikke supert på mig. Ligesom jeg egentlig ikke er så vild med især viscolinen. Jeg er og bliver en uld-strikker.

Og så blev den kreation dokumenteret!

Chameleon Bias

 Vi skyndte os ud i morges for at tage på kælkebakken og bygge snemænd. En god start på dagen :-)

 Senere på dagen blev snemanden iklædt mit nyeste tørklæde - Chameleon Bias. Så skidt med at det er lidt svært at se tørklædets fine 'blade' i alt det hvide. 

 Mønster: Chameleon Bias af Susan Ashcroft. Jeg strikkede 20 blade til der var 24 gram tilbage af garnet og strikkede så den anden kant. Jeg har 14 gram tilbage så jeg kunne vel have strikket tørklædet et blad større og udnyttet hver en meter af garnet, men det er blevet 160 cm bredt og passer fint til et par gange om halsen eller omkring en snemand så jeg er tilfreds. Sjov at strikke med sin skæve konstruktion.
Garn: 85 gram Shibui sock i farven 'midnight'. Dejlig farve og blødt garn.
Pinde: 3½ mm.
Hot? Det skal nok blive brugt.

En helt almindelig grå sweater

Sådan en ville gemalen gerne have. Uden nogen former for struktur, mønster, farver eller anden sjov. Ja, gaaaab, den har til tider været lidt langsommeligt at strikke og ligget i hi i strikkekurven i lange perioder. Men nu er den færdig og den passer (fraset en lille bitte smule for lange ærmer). Manden er glad og har for længst indviet den. Hurraaaa!

 Mønster: Jeg har taget udgangspunkt i raglan-mønstret fra Ann Budd's 'the knitter's handy book of sweater patterns' og stort set efter hendes anvisninger, jf. mandens simple ønsker. Istedet for at lukke af ved halsen og samle masker op har jeg strikket vendestrik og det fungerer fint. Jeg har gjort det flere gange før ved børnenes trøjer og kan godt lide at der ingen kant bliver hvor man tager masker op. Strikkefastheden er på 16 masker/10 cm og størrelsen er 46", så der er slået 176 masker op til bullen og 40 ved ærmerne. Ærmerne er sm sagt blevet et par cm for lange, men pyt med det.

Garn: 558 gram cahsmere/angora tweed i lys grå fra garnudsalg. Virker meget blødt og lækkert - jeg er spændt på hvordan det holder i drift.
Pinde: 4 og 5 mm. Vejledende pinde er 6 mm, men det synes jeg altså bliver for løst og jeg var bange for at trøjen ville vokse for meget i brug.

Hot? JA! Og hvor er jeg glad for at få den af pindende. Selvfølgelig for at kunne give til manden, men også fordi den ikke har været så fantastisk spændende at strikke. Jeg har heller ikke været så glad for at strikke med garnet. Synes det har været lidt for hårdt og det er gået ud over armen. Men der er rester nok til en sweater til en af drengene, så en dag bliver der nok en sønnike-trøje til Andreas eller Johannes.

Novembermørke

Det er mørkt når jeg cykler på arbejde og det er mørkt når jeg cykler hjem igen. Det er koldt og blæsende. Det er november...

For mørkt til at få taget billeder til at vise den seneste tunika, som det har taget længere tid at få fotograferet og blogget end at strikke. 

Mønster: 'Irish Coffee' af Thea Colman, str.38". Stort set efter opskriften bortset fra at jeg har udeladt snoningerne bagpå. Lige-ud-af-landevejen-mønster.
Garn: En tråd geilsk tweed i farve T5 og en tråd supersoft i farven pale oak. Det er en rigtig fin garnkombination, der giver et fint 'stof' med en strikkefasthed på 16-17 masker. Kan virkelig anbefales. Det er tykt, men hverken tungt eller stift. Jeg har brugt 334 gram ialt, heraf ca. 142 gram supersoft.
Tweeden var egentlig købt til en 'Vingefang', som jeg også startede på, men jeg brød mig faktisk ikke om at strikke med tweeden som enkelttråd. Måske pga. dens ujævnheder??   Det gik i hvert fald meget bedre med en ekstra tråd.
Pinde: 5 mm. Set i bakspejlet burde jeg nok have strikket den øverste rib på en 4/4½ mm, men sådan er der så meget....

Hot? Jow, sådan lidt semivarmt. Tunikaen er blevet et nummer for stor for oven (Hallo! Hvornår lærer jeg at de 3 unger har omfordelt - permanent -  på kroppen, således at jeg næsten altid bør strikke en kombi af to størrelser?) og det øverste billede viser hvordan der af den grund simpelthen er for meget stof under armene. Det går an til sådan en 'nu-er-jeg-kommet-hjem-fra-arbjede-hyggetunika som den er beregnet til være, men det kan 'mærkes' at der er for meget stof, så jeg er lidt spændt på brugen i længden. Måske ender den som 'arbejde-i-haven-tunika' hvor der skal være plads til at bevæge armene.
Men den er superhurtig at strikke - 8 dage tror jeg den tog at strikke.

Coming up: Mandens sweater er ENDELIG blevet færdig.

Inspiration?

Kristine og jeg har været ude at kigge på strik i dag.

 Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg bar syntes det var lidt spøjst, om det var inspirerende eller anderledes på en sjov måde. 

Men vi havde en hyggelig tur:-)

Afrikansk nålepude

Min trofaste kylling er ved at blive gammel. Det ses måske ikke så tydeligt på billedet, men syningerne er ved at gå op og risene drysser ud. 

Så nu har jeg lavet en ny nålepude:

Og den er fluks taget i brug - der er sådan lidt voodoo over at sidde og stikke i sin nye kreation:-)

Mønster:  'Afrikansk inspiration' fra Fru Zippe, designet af Birthe Larsen. 
Jeg blev lokket på afveje af Ulla, der har lavet en meget smuk pude og allerede er i gang med næste store projekt. Jeg har dog holdt mig til et lillebitte projekt, der ikke tager mere end 2-3 aftner at brodere.
Materialer: Flora Lin på stramaj. Og jeg er bestemt ikke overbevist. Jeg har broderet jævnligt, men aldrig før på stramaj og det er alt for stift og nærmest 'klistret'  for mig. Jeg kan ikke rigtig beskrive det bedre, men det har føltes meget anderledes end de andre stoffer jeg har borderet på (almindelig aida uden at jeg egentlig ved hvad det er). Flora Lin er et hørgarn og den var jeg heller ikke helt gode venner med - i hvert ikke i kombinationen med stramajen. Den blev meget hurtigt slidt når man syede med den og den kan faktisk ses. Man bør sy med ultrakorte tråde og det har jeg ikke tålmodighed til. 
Når det er sagt er det nogle fine farver og et fint mønster der er super enkelt at lave. Jeg vil (også) godt  brokke mig lidt over at jeg faktisk løb tør for den sorte farve uden at rutte med den. Jeg måtte finde de afklippede ender frem og sy de sidste 10-15 kryds. Der var rigeligt af den orange og blå og sådan ok nok af en beige uden at være rigeligt. Men jeg kom i mål og har nu en fin nålepude.
Kvittede i øvrigt perlerne der egentlig skulle være i hjørnene. Fyldet er resterne af ulden jeg prøvede at lave Trummed mittens af. 
Hot? Jep. Det er hyggeligt at brodere og kunne godt fristes til et større projekt. Problemet er i virkeligheden at bestemme sig...

De glemte sokker

De er her:

Billede af de glemte (og usynlige) sokker

Jeg har glemt at tage et billede af mandens nye sokker og glemt at dokumentere dem her på bloggen. Så det sker her - mest for min egen skyld og for at huske mig selv på, at også i år fik han et par nye sokker.

De er fuldstændig som dem her bortset fra at opal'en er skiftet ud med en tråd arwetta. Og han har nøje valgt den samme koksgrå farve. De var virkelig inspirerende og spændenede at strikke.... 

Et par vanter

Jeg har strikke mig et par vanter. Et par fine enkle vanter som er ret lette. Og som skal danne par med mit nye Terra-sjal. Men vejen hertil har været ganske lang... Først var motivationen til at strikke et par vanter ikke videre stor, men mest drevet af at jeg ville have et par vanter i samme garn som mit Terra-sjal. Så slog jeg op til 'Bellas Mittens', men det duede ikke med strikkefastheden. Så slog jeg op til Groove, men dem blev jeg hurtigt træt af med alle de bagfra strikkede retmasker. Så slog jeg op til Snapdragon flip-tops, der blev for store. Så slog jeg op til Thrummed mittens (se billedet), hvilket jeg fik totalt spat af halvvejs op af vanten. (Beklager de manglende links)

Og så smed jeg garnet ned i kurven og klappede mig selv på skulderen for et ihærdigt forsøg.

Hvorfor jeg ikke oprindeligt havde tænkt på Elisabeths Zimmermann's Mitered Mittens ved jeg ikke - jeg er jo ret vild med zigzag-mønstret og har strikket 3 par Jaywalkers (og købt garn til næste par), så garnet kom hurtigt op af kurven igen og voila! Et par vanter med ekstra længde, så jeg ikke får kulde op af armen når jeg cykler.

 Mønster: EZ's Mitered Mittens fra hendes 'Knitters Almanac'. Str. Lena.
Garn: Cascade 220 i burgundy. 95 gram.
Pinde: 3½ mm
Hot? Det er de:-)

 Manden sweater er stadig på pindene og har fået lidt opmærksomhed for nyligt. Krop og ærmer er samlet og det går stille og roligt fremad. Godt gemalen er tålmodig og lige har fået et par sokker:-)

Ham her har vist fået lært at smile til kameraet...

Frikendt

Pyyyhhhh, i dag blev jeg endelig 'frikendt'. Der er kun tale om vandcyster, som der ikke gøres noget ved.

For 2 måneder siden var jeg til rutine-mammografi (nope, har ikke alderen, men arvelige forhold, der gør at jeg allerede screenes regelmæssigt). Og der var forandringer på mammografien siden sidst. Som ikke kunne spottes på ultralyden. Så jeg blev sendt til MR-scanning med 6 ugers ventetid. 6 uger er rigtig lang tid at vente, selvom det faglige personale sagde jeg ikke skulle bekymre mig. Ha! Hvem bekymrer sig ikke og frygter det værste. De scenarier der når at gå gennem hovedet i løbet af de uger er mange kan jeg godt fortælle. Rigtig mange...  

Svaret på MR-scanningen kom heldigvis i løbet af få dage - "...ikke fundet tegn på alvorlig brystsygdom...mistanke om godartet bindevævsknude....ny ultralyd..."

Mere ventetid....

Og i dag kunne det så endelig bekræftes at det er cyster med væske. To måneder efter første undersøgelse. Jeg ved godt at var der større mistanke om noget alvorligt var tingene gået hurtigere, men jeg synes det har hårdt og drænende. Og man kan intet gøre for at komme videre. Man må bare vente. Og vente.

Men i dag glæder jeg mig over at byrden blev løftet fra mine skuldre. Det er næsten så det kan mærkes fysisk. Det er en god dag!

Terra

 Så er der lidt fornyelse til vinterovertøjet - det skal helt sikkert holde halsen og overkroppen ekstra varm. Det er meningen at sjalet skal suppleres med en hue og et par luffer i det resterende garn. Nu må vi se.

 Mønster: Terra af Jared Flood - helt uden ændringer bortset fra afslukningskanten hvor jeg lukkede af med to drejet ret sammen, masken tilbage på ventre pind, to drejet ret sammen osv. Det giver en fin pæn elastisk kant der passer rigtig godt til sjalets retriller.
Måler 150 x 70 cm. Nemt og hurtigt at strikke:-)
Garn: 303 gram Cascade 220 i burgundy (tror jeg nok farven hedder).
Pinde: 5 mm.

Hot? Jeg synes det er et dejligt vamset harmonisk sjal - det er lidt for tykt til at have på indenfor, der bliver det ligesom lidt for klumpet, men det passer perfekt til vinterfrakken.

I dag

:: er efterårsferiens sidste dag og madpakkerne til i morgen er smurt.
:: har jeg strikket sidste pind på mit Terra sjal og mangler nu kun aflukningen.
:: har jeg næsten fuldført mit mål om at blogge hver dag i ferien - i går var der fødselsdag i familien og jeg var simpelthen for træt da vi kom hjem. 
:: overvejet (igen, igen) hvad næste strikkeprojekt skal være. 
:: trævlet de 6 pinde jeg nåede at strikke på min Nightingale Vest op. Det er en skøn vest. Måske en anden gang?
:: indset at jeg snart skal til at tænke i pakker til pakkekalenderne. Er I klar over hvor kort tid der er til december!
:: løbet 6 km.
:: drukket en kæmpe kop kakao med flødeskum. Uhmmm....det har været en usund ferie....
:: overvejet om jeg skal tidligere i seng i aften siden vækkeuret ringer kl. 6 i morgen! 

Nyt look

I dag

Det var en ....øhhmmmm....interessant oplevelse. Langt fra så slem som frygtet, men dejligt at være på den anden side.

(Fortsættelse følger)

Purple sokker

Mønster: 60 masker slået op (allerede!), 3/1 rib, str. 35/36.
Garn: 58 gram Arwetta Classic i purple dreams. Lige en farve for Kristine og jeg synes  faktisk også det er nogle fine farver.
Pinde: 2,25 mm.
Hot? De var egentlig til mig, men ved den seneste sokketælling opdagede jeg at hendes fødder vist er vokset lidt siden jeg strikkede dem. Så nye måtte der til. Det her par har været på pindende i uendeligheder, så da jeg for alvor tog dem frem igen var det ikke svært at beslutte at Kristines skulle have dem. Ikke at det gjorde arbejdet meget mindre - med samme antal masker og en str. 35/36 er der ikke andet end et par cm i længden på foden til forskel på mine. 

Erkendelse...

... kan være svært. Det kan være svært at se sammenhængen mellem den konstante kiggen på sjaler på Ravelry, diverse blogs mv., drømmene om alle de sjaler jeg kunne tænke mig at strikke, søgen efter det perfekte garn med den perfekte farve til alle mine djaler  og så det faktum at jeg har slået op til hhv. en trøje og en vest.
Jeg kunne ærligt talt heller ikke se sammenhængen selv. Så nu har jeg trævlet op. 
Her er det 'Something Silver' af Veera Välimäki der lider en krank skæbne: 

Den er ellers fin, men jeg orkede den bare ikke rigtigt lige nu. 
Nightingale Vest af Helga Isager er meget tæt på at lide samme skæbne...

Jeg tror i virkeligheden mit problem er at jeg lige nu vil det hele og jeg kan slet ikke finde ro til det helt rigtige projekt. Så lige nu strikker jeg bare på et par sokker - det tager man da aldrig fejl af. Og så tror jeg nok jeg slå op til et sjal. Måske.

Ellers er dagen gået med hygge og børnearbejde...

Tankestreg

...og mange retmasker senere var der pludselig en 'Tankestreg'. Igen er det Kristine selv der på Husflidsmessen spurgte om jeg ikke nok ville strikke sådan en til hende. Og det ville jeg selvfølgelig gerne:-) 

 Mønster: 'Tankestreg' af Bente Geil. Min første Bente Geil model og ingen ben i det. Str. 10 år helt uden modifikationer andet end at min strikkefasthed i højden ikke passede så jeg har lidt flere striber end opskriftens for at kompensere.
Garn: 212 gram geilsk bomuld og uld i farverne c5, c6 og c7, der vil nærmest kan beskrives. som lys lilla, brombær og rosa. Opskriften kræver to nøgler af alle farver, men jeg kunne snildt nøjes med et lilla og det er til største størrelse...
Pinde: 3mm

 Hot? Den er fin og Kristine er rigtig glad for farvevalget. Den vokser lidt i brug, men det er vel forventeligt og ikke noget en vask ikke kan løse. Den var fin at strikke, men jeg kan nu bedst lide den rene uld...

PS: Bemærk at årets forbrug nu er større end årets indkøb. Så længe det nu varer....

På tur

Det er stadig vådt og koldt, så her på feriens anden dag synes en tur til Mønsted Kalkgruber  som en god ide. Vi havde ikke været der før og der er tørt nede i gruberne.

Altså bortset fra at både Andreas og Kristine purede nægtede at gå ind i de mørke gange. Totalt hysteriske... Og da vi efter tålmodig overtalelse og med en 4½ årig på armen endelig nåede ind og fik svaret på 7 af de 13 spørgsmål der var langt ind på ruten i anledning af efterårsferien, mødte vi forhindringer i form af stejle gange det var umuligt at få en klapvogn op af. Så det var samme vej tilbage og madpakken blev indtaget i et hundekoldt lokale, så vi var totalt gennemfrosne da vi endelig satte os i bilen igen.

Succes! NOT!

 Hjemme igen fandt Kristine og jeg symaskinen og stoffer frem. Og det blev der disse to muleposer ud af - den hvide og blå til Kristine og den med dyrene er Andreas'. Der er klippet yderligere to til mig selv, men det må blive en anden dag.

Mønsteret er herfra, vistnok fundet på Karens blog. Jeg har lavet dem større efter hvad jeg lige synes passede og bare tvundet snore af garn istedet for syet dem. Så et eller andet produktivt blev der alligevel ud af dagen:-)
I aften er det Harry Potter aften. Kristine og jeg læser HP om aftenen og er nu færdig med femte bog. Så nu står den på femte film. Og der er købt passende med slik og andre fornødenheder til seancen. Vi glæder os begge.

Sutsko og ferie

Det er første dag i efterårsferien. Det regner, er råkoldt og støvsugeren er gået i stykker (først vaskemaskinen, så fyret, så tørretumbleren og nu støvsugeren...hvad kommer næst? Køleskab eller ovnen?). Til gengæld har vi fået købt en ny suger istedet for den gamle, der egentlig har tjent mig godt i de 18 år der er gået siden jeg købte den da jeg flyttede hjemmefra og Andreas og jeg har hygget med at sy og tage billeder af Kristines nye sutsko.

Inden filtning:

:-)

Efter filtning - nu ca. str. 35-36.

Kristine var med mig på husflidsmesse i sidste måned og fandt et par fine sutsko som hun pænt spurgte om jeg ikke ville strikke til hende. Og der er virkelig ikke mange timers arbejde i sådant et par. Det tager langt mere tid at filte, tørre og smørre latex på x 3. Men nu er de færdige og fine og passer.

Mønster: 'Indesko med chilikant' som jeg købte hos Balleby Garn og Striks stand på messen, str. 10-12 år. Reelt er det et par store sokker man strikker. Filtet en gang med tre tennisbolde og derefter med et par cowboybukser og tennisboldene. Sidste omgang gjorde tricket - de er filtet 'tæt' så man ikke længere kan se den strikkede struktur og er blevet tilpas stive. Under bunden er smurt tre lag latex på og afslutningsvist drysset lidt kartoffelmel, så de ikke 'larmer'.

Garn: 3 nøgler lilla Fritidsgarn og et nøgle Chili (effektgarnet), begge fra Sandnes. Ifølge opskriften er det også nok med 3 nøgler til et par damesko, men jeg havde kun ca. 2 m tilbage og har strikket efter opskriften med endda en lille smule kortere længde i foden, så det ville jeg ikke satse på.

Pinde: 6mm

Hot: Jep - de er gode varme og datteren er tilfreds!

Ja da

... tænkte jeg, da jeg læste Ullas spørsgmål om man tør flashe sin samling af hjemmestrikkede strømper. Det er da ikke noget problem.

Og det startede også godt - her er mine strømper: 22 par, alle dokumenterede på bloggen og kun et enkelt par eller to bliver sjældent brugt. 

 Her er børnenes strømper - ikke imponerende taget i betragtning af husstanden tæller 3 børn. De to par til venstre er Kristines, de andre to Johannes og så har Andreas også et par, men dem kunne jeg ikke finde.

Da jeg spurgte manden om han kunne finde hans strømper var svaret at de fleste jo var blevet smidt ud på grund af stoooore huller, der ikke længere kunne stoppes og at han kun havde et par tilbage og at de også havde huller....
Men han ville gerne have nogle flere. Og han da vist ikke fået nogle i år. Ups. De er bare ikke så spændende at strikke i den version han kan lide. Ensfarvet mørkegrå i 3/1 rib uden dikkedarer. Og i virkeligheden skulle man jo forsyne ham med 10 par fra starten så der var nogle at skrifte mellem, så sliddet på det enkelte par ikke var så stærkt. 
Det er er i hvert fald helt sikkert at jeg ikke skal vise ham Ullas mands beholdning af strømper, for så holder plageriet da aldrig op. 
Hmmm... men jeg kunne da sætte et par eller to på to-do listen og overveje indkøb af garn.

Ligenu skal der strikkes et par omgange på Kristines Tankestreg og nydes en kop the mens Johannes sover og de andre er i svømmehallen. 
God søndag.

Restetæppe, version 2

Restetæppe, version 1, bor fast i bilen og bliver flittigt brugt. Der er dog to problemer: 1) Det er anelse for lille til at dække alle tre børn uden at de to yderste brokker sig over for lidt tæppe og 2) Når gamle oldemor er med og Kristine og Andreas sidder på tredie række går diskussionen på om det er de tredie række eller mor og Johannes på anden række (far kører ALTID når hans gamle snakkesalige farmor er med) der skal have tæppet.

Heldigvis er der jo som regel en løsning på de fleste problemer - jeg dykkede ned i garnlageret og lærte mig at hækle oldemorfirkanter og voila! Et styks biltæppe og alle er varme og glade.

Mønster: 12 oldemorfirkanter med en kant af fastmasker. Firkanterne er hæklet sammen med fastmasker og hele tæppet har fået en kant med halve stangmasker og en række fastmasker. Tæppet måler ca. 135 x 193 cm. Det er tydeligt skævt som billedet viser og der er nogle fejl, men det varmer godt.

 Garn: 1430 gram assorterede rester - valgt fuldstændig tilfældigt efter princippet om at det skulle være rester der sandsynligvis ikke ville blive brugt til noget andet. Enkelt, dobbelt, tredobbelt og sågar firdobbelt tråde - jeg har så vidt muligt prøvet at ramme ens hæklefasthed, men som tæppets skævhed viser er det ikke altid lykkedes. Men jeg har bare fået brugt mange rester. 
Til fastmaskekanten rundt om firkanterne, til sammenhæklingen og til tæppets yderste kant har jeg brugt 321 gram supersoft i farven 'vintage heather'. 
Ialt 1751 gram.
Hæklenål: 6 mm
Hot? Det har været sjovt at lave og det har ikke taget meget mere end en måned fra første firkant til slut. Da jeg først var begyndt var det umuligt at stoppe. Det var næsten ligesom at strikke striber - bare lige et nøgle mere. Bare en rest mere....hmmm.... hvad skal være næste farve... Indrømmet - tæppet har nogle spøjse farver og sammensætning, men den mørke blå farve binder det fint sammen.

 Det blev straks taget i brug...

 Bøh!

Farvel....