Weekendsysler

Der har ikke været meget tid til at kigge i de to biblioteksbøger, der handler om strik - hvert ledigt øjeblik har her i weekenden været helliget "Pigen der legede med ilden". Meget, meget, spændende, så jeg har været en anelse fortabt for omverdenen!

Dog ikke mere end at jeg en enkelt gang har fået bladret i "Sødt og blødt" af Lene Holme Samsøe. Der er en del fine modeller til de små, som jeg kunne tænke mig at producere, så jeg overvejer kraftigt om det ikke er en af de bøger der skal have permanent plads på min hylde. "19" nydelige sjaler" af ilona petäjämaa har bestemt også potentiale. Jeg kunne godt tænke mig et sjal eller to mere, men skal lige have nærstuderet bogen lidt mere. Måske ryger den på julegaveønskelisten?

Da manden af erfaring vidste, at jeg ville blive lidt svær at komme i kontakt med når jeg først gik i gang med bogen, fik jeg "forbud" mod at begynde før efter lillepigens sengetid fredag!

Det gav mig til gengæld lige tid til at færdiggøre den noget langsommelige raglantrøje. "Langsommelige" fordi den har været lidt kedelig at strikke og derfor kun er blevet taget frem som automat-strikketøj under bilture, besøg o.lign. på nær lige her til sidst da jeg endelige kunne ane afslutningen.

Trøjen blev påbegyndt, da jeg havde allermest kvalme og ikke kunne overskue anet end den simpleste strik, men selv ret og ret og ret, rundt og rundt og rundt var for meget, så den har ligget noget død i perioder. Men nu er den færdig og passer helt fint modtageren med en anelse voksetillæg i længde + ærmer.

Mønster: Raglantrøje strikket oppefra og ned efter opskrift fra Bendix-garn. Str. 6 år.

Pinde: 2½ og 3 mm rundpind og strømpepinde.

Garn: Opal Petticoat Cotton, farve 1335, 196 gram, lige knapt to nøgler. Det er fint at strikke i, men heller ikke nogen fantastisk oplevelse.

Trøjen kradser ikke, så med lidt mildt "påvirkning" fra min side, skal den forhåbenlig nok blive brugt :-)

Dagen i dag er (udover at læse...) bl.a. gået med at indsamle kilovis af kastanjer. Det må være kastanjeår i år - aldrig har jeg set så mange. Vi vadede rundt i dem!

Vi har lavet eddekoppespind, små edderkopper til at kravle rundt i dem, halskæder og armbånd, larver og firbenede dyr. Det selvstribede garn var et hit hos børnene til spindene.

Bagefter var der boller og saftevand og så blev det lige til et par pinde på babytæppet under snakken.

Nu er madpakkerne til i morgen smurt, og når jeg lige har været ude i verden og set på hvad andre har strikket i weekenden vil jeg nok smutte i seng.

Forventningens glæde

Der findes vel ikke noget bedre end forventningens glæde ved at strikke til den lille ny, der ligger i maven og som sparker kraftigere og kraftigere for hver dag? Babytæppet tager lige så stille form og Regia Silk er så blødt og lækkert at strikke med.

Jeg prøver at fokusere på det positive - maven der vokser, Kristine der glæææder sig til at være storesøster, vores nye hus vi snart skal flytte ind i og den smukkeste regnbue jeg nogensinde har set som jeg så på vej hjem fra arbjede i går - for jeg synes godt nok denne periode og graviditet er hårdt arbejde. I virkeligheden er der slet ikke tid til rigtig at fokusere på graviditeten (og det der skal ske fremover) eller tid til at tage det lidt ekstra roligt. Måske var det derfor min stakkels mave var helt hård det meste af mandagen.

I dag arbejder jeg hjemme og det hjælper lidt at kunne tage ekstra pauser. Men så er der den med den dårlige samvittighed - enten overfor arbejdet og kollegaerne, hvis jeg ikke er 100 % på eller må blive hjemme nogle dage - eller også overfor maven. Jeg synes det er svært at acceptere, at selvom graviditet ikke er en sygdom, så kan det faktisk være benhårdt arbejde!

Grønt til øjnene

Når man så længe har strikket med lilla og lyserødt, så trænger øjnene bare til en anden farve strikketøj. Farven snyder selvom billedet er taget udendørs -- den er lidt mere grøn i det.

Futterne er fra "Strik til ønskebørn" af Erika Knight, str. 0-3 mdr. Strikket i DUO-merinould af resterne fra Pisa. Skønt garn at strikke med. Forbrug: 14 gram, strømpepinde 3½ mm.

Størrelsen på den kommende ejermands nuværende bolig ses her:

Fulde 22 uger som jeg så ud i søndags - hold da fast hvor det går stærkt denne gang. Både tiden som sådan, men også med maven. Der er liv og glade dage derinde og det er jo bare skønt.

Jeg må dog være ærlig og sige, at jeg faktisk synes det er fysisk væsentligt hårdere denne gang. Da jeg ventede Kristine var jeg i fin form, ingen plukveer eller bækkensmerter og cyklede ialt 15 km hver dag for at komme til og fra arbejde. Denne gang har jeg det hele. + en 24-7 kvalme de første tre måneder, som nu er blevet afløst af halsbrand. Pyyyhhhh.

Dertil kommer det ualmindelige hårde program vi kører dette efterår inden jeg går på barsel. Både manden og jeg kører ca. 1½ hver vej til og fra arbejde. Det er jo selvfølgelig også derfor vi flytter til december, men indtil da skal vi have en hverdag til at hænge sammen med to fuldtidsjobs, kørsel, afhentning i børnehave og så graviditeten. Min mave er somme tider helt stenhård, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg (vi!) er trætte og udmattede og Kristine må have længere dage i institution end nogen af os bryder om.

Heldigvis har vi nogle gode bedsteforældre og en svigerinde, som et par gange om ugen træder til, henter tidligt og hygger med Kristine. Ellers kunne ingenting hænge sammen. Men det er bare ikke godt nok og jeg glææææder mig til vi når på den anden side af flytning.

Til gengæld har vi nu fået solgt huset (!!), så det er en stor bekymring mindre, der er kun 7 arbejdsuger til jeg går på barsel og i morgen skal jeg på Koldingfjord til seminar et par dage og forkæles.

Og til slut får I lige et par billeder af haven/køkkenhaven, der stadig giver grøntsager og frugt til husholdningen. Det er altsammen mandens fortjeneste, men jeg elsker at lave mad af råvarer fra egen have. Det smager bare så godt!

OK, nogen særlig skøn placering af billederne blev det altså ikke til - og jeg gider ikke gøre forsøget.

Men jeg kan fortælle, at æblerne stadig er sure og først skal høstes om et par uger eller tre, at én sqaush-plante giver mere end rigeligt, medmindre man vil spise fyldte squash hver aften og at vi har haft så mange sherrytomater, at vi er begyndt at lave tomatsuppe af dem. Uhmm...

Stikkelsbær med lakridskonfekt

Sikken en fornøjelse det har været at strikke stikkelsbær. Og blusen passer modtageren helt perfekt. Jeg er tilfreds - tredie gang er lykkens gang!!

Strikket i Lucca-Fino - et garn som jeg er blevet meget glad for. Det er så blødt og lækkert, at det -selvom det er uld - kan bæres direkte mod huden uden at Kristine kalger over at det kradser. Jeg skal helt bestemt have strikket noget til mig selv i det garn.

Blusen blev lilla/lyserød, da den er strikket af rester - og min version blev derfor uden hætte, da garnet ikke rakte til mere. Det er jeg egentlig glad for. Blusen varmer fordi den slutter til i halsen,

men der er ikke nogen hætte der driller/generer under regntøjet/termotøjet eller flyverdragten, når vi når dertil.

Jeg kan ikke huske hvor jeg købte knapperne henne, men de passer liiige til. Det var også eneste modifikation jeg lavede med opskriften - knaphullerne skulle være lidt større til lakridskonfekten :-)

Mønster: Stikkelsbær fra "Hønsefødder og Gulerødder". af Annette Danielsen. En dejlig gennemarbejdet opskrift - alt passer til mindste detalje og jeg synes vældig godt om, at der er så få sammensyninger.

Garn: Lucca-Fino merinould, 193 gram til en størrelse 6 år med ærmer str. 4 år.

Pinde: Bambus rundpind 3 mm.

Hot? Ja, det synes moderen. Så må vi se hvad brugeren synes, men hvis det nu er den eneste varme trøje hun får med i børnehaven - mon den så ikke bliver brugt?

Jeg har stadig lidt rester af Lucca-garnet i en rosa farve - dem har jeg foræret til min mor, så min lille niece også kan få en stikkelsbærbluse. Selvom jeg ikke selv strikker af garnet tages det jo fra lageret, så halvdelen af de 138 gram ryger ind på opsparingkontoen - så hvis I skulle sidde og under jer over tallet på opsparingskontoen, så skulle pengene passe nu :-)

Gaver og nye projekter

Jeg havde godt nok haft en mistanke om hvad en af dagens fødselsdagsgaver ville indeholde - men det er jo altid rart at blive bekræftet! En garnvinde og et krydsnøgleapparat stod højt på listen og det var heldigvis lige præcis hvad et par af pakkerne indeholdt.

Det farvede nøgle er Lornas Lace strømpegarn i den skønneste farve. Toppen af nøglet er ikke helt så pænt, men det var kun lige indtil Kristine fik øvet sig lidt! De 5 nøgler silke/merino til Orchid er absolut nydelige og som et stort plus synes Kristine det er sjovt at hjælpe og manden er lettet!

En skøøøn gave, men så langtfra den bedste!



Dagens absolutte højdepunkt var de fine billeder man kan se på billedet til venstre (altså til venstre i billedet!). Man kan ganske vist ikke af mit billede se hvad det "forestiller", men mon ikke de fleste kan gætte indholdet alligevel?
Ellers kan jeg fortælle at det viser en sund og rask lille baby. Produktionen går helt efter planen, så forældrene er glade og lettede. Ovenikøbet var scanningsdamen ikke bare 100%, men 110% sikker på, at indholdet er med "tap". Lillebrors forventede ankomst er i sidste halvdel af januar.

Dagen i dag var dermed også dagen for påbegyndelse af næste størrere projekt. Jeg har længe haft det blødeste Regia Silk liggende, men har lige villet være helt sikker på at alt i maven nu gik godt. Men det gør det og jeg har netop slået de første masker op til babytæppet - jeg glæder mig meget til projektet.

Alle gode gange tre

Mon ikke det i sidste ende vil lykkes at strikke noget lilla til datteren? Resterne af Lucca-garnet bruges til Stikkelbær fra "Hønsefødder og gulerødder" - den bliver ikke helt lilla, det rækker garnet ikke til, så nu prøver jeg mig til frem med en to-farvet udgave.
Blusen er tilpas enkel at gå igang med efter sidste uges fadæse, hurtig og overskuelig. Jeg er så småt ved at genfinde strikkeglæden igen...:-)

Det er fredag eftermiddag, manden og barnet er taget i byen for at købe en gave. Jeg nyder det er fredag og weekenden stadig er foran mig. Madplanen for næste uge er allerede lavet og indløbslisten til i morgen ligger klar, så nu kan weekenden starte. Vi skal fejre svigermors fødselsdag i morgen, men søndag ligger endnu uplanlagt forude.

God weekend!

Tænk positivt!

Jeg har lært, at Lucca-Fino valker super godt og meget smukt! Og jeg har lært, at man ikke skal valke det i vaskemaskinen (heller ikke på 30 grader super kort program), medmindre det skal krympe MEGET.

Udgangspunktet ses her til højre - jeg var meget tilfreds med resultatet efter de maaange timers strikning og flere timers montering. Der var strikket mange tanker ind i trøjen og jeg glæææædede mig til at se Kristine i den.

Men ak - glæden blev kun kort - resultatet ses nedefor:

Det er måske lidt svært at se størrelsesforholdene, men jeg kan forsikre jer for at den er krympet alt, alt, alt for meget.

Jeg var/er grædefærdig selv her en uge efter. Alt det arbejde. Det var sådan en fin trøje. Hvor kunne jeg overhovedet komme på den tanke at valke den i vaskemaskinen istedet for i hånden? Nøj, hvor er jeg vred på mig selv. Det tog øjeblikkeligt al min strikkeglæde. Ikke bare én, men to gange har jeg nu lavet det nummer. Jeg må jo være dum!