Datoforvirring?

Og så kan jeg konstatere, at blogger ikke selv skifter dato på en kladde. Forrige indlæg blev påbegyndt i går, men først offentliggjort i dag.

WIP-eliminering

Mønster: 48 masker, boomeranghæl, str. 39.
Garn: 6-trådet Opal, farve ? Forbrug 86 gram.

Pinde: 3,5 mm strømpepinde.

Hotte? Ja, de er varme, meeeen jeg synes faktisk ikke de er så pæne. Jeg er ikke til sådanne bolchefarvede sokker - der er nok lidt for meget 'fru-juristen' over mig trods alt. Så selvom garnet var billigt, så er garn ikke alt.... Men jeg kan dog konstatere, at de er gode til at futte rundt i herhjemme inden der er blevet tændt op i brændeovnen

Og så er det på tide at få strikket et par strømper med kilehæl. Boomeranghælen er fin og nem og sidder udmærket på foden, men det er mig umuligt ikke at få et lillebitte hul i sidderne ligemeget hvor meget jeg strammer garnet.

Så langt, så godt

Så er delene til den næsten uendelige elefanttrøje færdigstrikket. Pyyyyh... Nu starter den virkelige udfordring så. Jeg har aldrig syet og klippet i strik før og jeg har næsten koldsved bare ved tanken.

Gode råd modtages derfor med kyshånd.

Og til sidst et helt konkret spørgsmål: Skal spændingen på symaskinen ændres når der syes i strik?

Montego Bay Scarf

Hvaa' mor - er det til mig? To sekunder senere opdagede han kameraet og så var freden forbi; nøgler, mobiler, kamera, babyalarm, fjernebtjeninger, computere mv. - Andreas bliver fuldstændig elektrisk når de er i nærheden. Vil ha', vil røre. Og nu hvor han kryber skal vi være hurtige... min mobil dødede næsten af for meget babysavl. Lidt batteritørring hjalp heldigvis på det.

Mønster: Det er nok lidt svært at se på billedet men halstørklædet er Montego Bay Scarf af Amy R. Singer fra Interweave Knits, summer 2007. Garn: 110 gram Day & Night, 50% Cotton / 50% Lambs Wool i hørfarve. Nøjagtig det der var tilovers fra min Harmony og det rakte til nogle frynser og ca. 30 x 150 cm tørklæde. Passer med at det kan snores to gange om halsen, bindes og så lige varme en anelse ned på brystet. Blev straks taget i brug. Oprindeligt havde jeg bare lavet frynser, men efter at tørklædet var en tur i vaskemaskinen var frynserne næsten filtret helt sammen. Så i går flettede jeg dem alle og det blev tørklædet faktisk kun pænere af. Pinde: 4½ mm Addi Bambus. Hot? Skønt, jeg er lidt sart med uld, men det her garn blandet med bomuld kan jeg i hvert fald fint bære direkte mod huden.

Og så giver det en god lagernedbringnedsfølelse - der er absolut intet garn tilbage fra mit Harmony-kit. Jeg har ellers været lidt ramt af den 'må have'-syge som Brit har talt om. Sidst pralede jeg af kun at købe garn til konkrete projekter og at være trofast overfor projekterne. Det sidste er jeg nu stadig, meeeeen jeg ville lyve hvis der ikke er købt garn bare fordi... Og det er jo hyggeligt og dejligt og lækkert at have. Men de to bedrollere jeg har med garn er fulde nu. Der kan ikke være mere garn i dem!! Som jeg ser har jeg to muligheder. Købe en ny bedroller eller genindføre opsparingskontoen. Jeg vælger den sidste - det skal være en udfordring... Dvs. halvdelen af det garn jeg bruger ryger på opsparingen. Det kan der købes nyt for. Gaver tæller naturligvis ikke med. Lad os så se hvor længe det holder denne gang... De første 55 gram sættes straks ind.

Manisk

Manden mener jeg begynder at strikke manisk når jeg er frustreret. Sådan nærmest krampagtigt...
Jeg havde forestillet mig, at min lillebitte søn i hvert fald skulle ammes til han var et år. Det er jo hyggestunder for mor og barn og noget så sundt. Men Andreas ville det anderledes. For en uge siden sagde han stop. Bare sådan. Ikke mere. Niks nej. Du kan godt pakke sammen mor! Amningen har naturligvis været på nedtrapning efterhånden som den faste føde har taget over. Andreas er et rigtigt madøre der eeeeeelsker grød og mos og grøntsager og rugbrød og mors mælk....troede jeg. Det blev sværrere og sværrere at lægge ham til og for en uge siden sagde han helt stop. Jeg har hørt om babyer der har vænnet sig selv fra før, men troede da ikke min ville gøre det. Men jo.
Ok, han er en stor rask dreng i trivsel, så der er ingen køer på isen. Alligevel vil jeg godt have lov til at være lidt ked af det. Sådan en brat afvænning...

Lidt nyt

Det er blevet til lidt nye bøger. Manden forstår simpelthen ikke hvordan man kan læse strikkebøger som godnatlæsning - det giver jo ingen mening andet end når man strikker. Er jeg den eneste på hvis sengebord der ofte ligger strikkebøger?

'Strik naturligvis' af Anette Danielsen er den nyeste på matriklen og var ventet med spænding - jeg er meget begejstret for 'Hønsefødder og gulerødder'. Men jeg er ikke helt solgt. Jo, vist er der nogle fine modeller, men ikke nogen der bare siger 'Strik mig!'. Måske de tre herremodeller - dem synes jeg er vildt flotte. Jeg skal nok have nærstuderet den nogle flere gange.

Eller måske er jeg kommet i en lillebitte strikkekrise. Efter at jeg så småt kan se at elefanttrøjen rent faktisk bliver færdig og efter at jeg har hamstret så meget fint tvinni tussah, skal jeg jo finde det heeeeelt rigtige nye projekt. Det perfekte projekt til det perfekte garn. Og i denne søgen er jeg på mærkværdigvis gået helt i stå. I virkeligheden er ventelisten af kommende projekter laaaang, så lang, at jeg bliver helt stresset ved tanken om alt det jeg skal nå. For jeg ved jo godt, at jeg ikke kan strikke alt. Suk. Og så kan jeg slet ikke vælge.

Imens krisen kradser strikker jeg noget meget simpelt, enkelt og nemt. En 'kragejakke' til mig selv fra 'Strikk til nøstebarn'.

Den tjener flere formål.

For det første som aflastning fra elefanterne. Det er ikke altid man har overskud til flerfarvestrik, slet ikke når der skal snakkes eller ses en spændende film. Og strømper er ikke i kridthuset for tiden.

For det andet opdagede jeg for en uges tid siden at min Pisa er for åben i halsen og fortil når man er på legepladsen ved søen og det blæser. Maple er for kort og så synes jeg jeg manglede en enkel klassisk trøje der er let at strikke. Jeg tror dog jeg skal lede efter nogle smukke lyse træknapper til. Er der nogen der ved hvem der har et udvalg af træknapper?

Og lidt gammelt

Elefanterne macherer igen. Og jeg hygger mig igen med at strikke den. Hmmm, lige pt. er jeg ved det øverste stykke efter at have lukket af til hals - det vil sige jaquardstrik frem og tilbage. #¤%¤%&(&/)!!! Og hvis snabelen ikke vender rigtigt skal man trævle op og strikke endnu flere vrangpinde..

Det bliver en dejligt tyk og tung trøje.

Næsten ligeså tung som jeg føler mig når jeg er ude at løbe.

Jeg startede op med at løbe igen for ca. 3 mdr siden. Sådan lige så stille og roligt, men lidt for sporadisk til at formen rigtig blev forbedret. Nu er jeg begyndt på et 12 ugers program, der skal munde ud i en 10-kilometers løbetur. Det går rigtig godt og jeg nyder at føle formkurven gå opad. Andreas hygger sig også. Vi har en kombineret cykel/løbevogn (med plads til to børn), så han følger trofast med på de fleste ture. På den måde gør moderen noget for sig selv, barnet bliver underholdt og der er fortsat tid til at strikke om aftenen. Det er jo hele tre fluer med ét smæk!

February Lady Sweater

Sådan endte min version af FLS så med at se ud. Ganske vellykket synes jeg selv - jeg er meget tilfreds og den er blevet taget i brug som den hyggetrøje jeg havde tænkt mig den skulle være. I ved - den man tager på en søndag morgen eller når man er træt om aftenen og sætter sig i sofaen med en kop varm the eller kakao.

Alligevel har den hængt over en stol et par dage, så jeg lige kunne se knapperne lidt an. De var nemlig købt til mit første forsøg og jeg ved ikke rigtig om jeg synes de passer til den endelige udgave.

Her et nærbillede:

Kiksede eller hotte? Indtil videre lader jeg dem sidde på - så må de blive skiftet ud hvis jeg finder nogle bedre.

Mønster: February Lady Sweater. Jeg har dog valgt at lade mig inspirere af hende her og hende her, dvs. lavet en anden kant og taget ud indtil maskeantallet passede istedet for at lave en hulrække. Og så er der tre ekstra masker i hver side, så der er lidt mere plads til knapperne.

Garn: 326 gram super soft, farve denim, fra Marianne Svit. Strikket dobbelt. Det er første gang jeg prøver garnet og det har været rigtig fint. Garnet er blødt og lækkert og strikket dobbelt i en denimfarve har det givet cardiganen lige det lidt 'rå' look jeg gerne ville have. Perfekt til cowboybukserne. Og så er det ganske prisvenligt.

Pinde: De sædvanlige Addi Turbo 4,5 mm.

Hot? Den er nærmest ikke blevet lagt ind i skabet endnu. Når man sådan går hjemme om efteråret er sådan en trøje helt uundværdig. Strikkeprocessen har været god og superhurtig. Trøjen har været mit 'tage-med-på-tur', 'strikketøj-ved-besøg', 'mens-vi-venter-når-datteren-er-til-gymnastik' osv. Jeg troede det ville holde længe, men man bliver jo grebet og vil være færdig.

Og sådan ser den så også ud:

Sjovt som farverne er forskellige på de tre billeder. En mellemting mellem farverne på de to første billeder kommer nok nærmest.