mandag den 31. december 2007
Hot or not?
Wicked er tænkt som en lun sag i de første par måneder efter fødslen med en langærmet t-shirt under. Meeeen jeg synes måske den er lidt kedelig, selvom jeg nu godt kan lide halskanten, der er lidt anderledes.
Wicked er strikket i dobbelt Duo merinould, så måske er den i virkeligheden for tung i det. Jeg synes i hvert fald det feminine er gået lidt af den. Måske ender den bare som en lun lille sag der er god at have under regnfrakken, når vi skal ud og hoppe i vandpytter til foråret.
Mønster: "Wicked" fra zephyrstyle, kortærmet version, ca. str. L (den skal kunne passe lige efter fødslen!).
Pinde: Addi Turbo 4½ mm, 60 og 80 cm + 4½ mm clover strømpepinde.
Garn: 235 gram Duo Merinould, farve 595 (en mørk lilla), strikket dobbelt.
Andre kommentarer: Udover ovenstående, så var den måske en anelse kedelig at strikke. Men hurtig! Opskriften er super nem at følge og med índbyggede muligheder for individuelle variationer.
Det var så årets sidste færdige projekt. Nu vil jeg hellige mig familien. Der er aftalt spilleaften i aften for både store og små. Kristine og jeg har allerede være ude at gå og kigge på det tidlige fyrværkeri og nytårsløjer (skum på havelågen, toiletpapir på lygtepæle osv.) og om lidt skal der pustes serpentiner. Vi er som altid alene nytårsaften og det plejer nu at være helt hyggeligt.
Godt nytår!
søndag den 30. december 2007
Frode er flyttet...
mandag den 17. december 2007
Kristines huse
mandag den 10. december 2007
Hvad gemmerne gemte...
torsdag den 6. december 2007
Af med ringen!
fredag den 30. november 2007
Dit og dat
mandag den 26. november 2007
Babytæppe
Prinsen sparker lystigt derudaf som jeg skriver her. Han fylder godt og har fundet nogle punkter indeni maven, som, hvis de får et ordentligt spark, kan gøre rigtig, rigtig ondt på hans mor. Nyrerne? Og som han søster kan han bedst lide mavens højre side. Maven bliver til tider ret så deform - det ser enormt skægt ud.
Garn: Regia Silk, farve 002 (råhvid), forbrug 340 gram.
fredag den 23. november 2007
Strikkeuro
Mønster: Cable Rib Socks af Erica Alexander fra "Favorite Socks" fra Interweave, men dog med boomeranghæl.
Garn: 4-trådet Opal, farve 1415. Forbrug 72 gram.
Pinde: 3 mm de første 6 cm, derefter 2,5 mm.
Hit? Absolut, jeg elsker mine hjemmestrikkede strømper. De bliver meget flittigt brugt, især nu hvor jeg går hjemme. Jeg ville ønske jeg havde nok til hele ugen.
Nyt på pindende er Frode og et par sokker.
Og om lidt laver jeg en strikkeprøve på Wicked. Jeg kan ikke rigtig finde ro ved et strikketøj i disse dage. Tree Jacket ser også mægtig interessant ud.
Men lige nu vil jeg bevæge mig ud i det skønne vejr og hente min skønne datter i børnehaven.
torsdag den 22. november 2007
Ups...
Min egen hovedregel er kun at købe garn for halvdelen af den mængde jeg har strikket. Eneste undtagelse var hvis mavens indhold kom med tap. Naivt - ja, jeg ved jo, at der ingen regler er med så få undtagelser - det er jo det der giver mig grå går på arbejdet. Og jeg havde fuldstændigt lukket øjenene for det faktum, at jeg helt tilfældigt kunne komme forbi en garnbutik med ophørsudsalg. Så da jeg selv er lovgivende og dømmende magt har jeg fluks lavet en undtagelse til uden at blive straffet derfor på opsparingskontoen. Således må man i NØDSTILFÆLDE ved ophørsudsalg med lækkert garn købe lidt ekstra ind når det er til særdeles fordelagtige priser:-)
Kristine har forelsket sig i det lyseblå garn, som jeg umiddelbart havde troet skulle blive til trøjer til lillebror. Nu skal jeg bare finde en opskrift. De to nøgler opal bliver vel til tykke sokker til mig selv og manden. Det røde garn. Hmmm - umiddelbart kunne jeg godt tænke noget til mig selv. Jeg købte de sidste nøgler der var, 8 stk. Måske Green Gable? Andre ideer?
onsdag den 14. november 2007
Babyspiraler
Ellers har jeg fået bestilt flyttemænd (og fundet ud af, at det ikke kun er os, der er mærkelige og vil flytte fire dage før jul - men det lykkedes) og fået lovning på, at der kommer tilbud om børnehaveplads i morgen. Måske alting alligevel går op i en højere enhed?
mandag den 12. november 2007
Slap af!!
fredag den 9. november 2007
Åhhh, endelig fri!
Misforstå mig endelig ikke. Jeg er meget glad for mit arbejde, men turen til og fra er for lang. De mange, mange timer på landevejen er bare spildt og jeg var så glad da jeg kørte hjem i dag, og jeg vidste det var sidste gang jeg skulle køre så langt bare for at komme hjem fra en almindelig arbejdsdag. Når jeg om lidt over et år starter op igen har jeg ca. 20 minutter på cykel!
Jeg glæder mig til den kommende tid, hvor jeg kan vende blikket indad mod familien og hvor der er tid til en helt anden rytme end ellers. Jeg glæder mig til at kunne forkæle Kristine med tid, jeg glæder mig til at flytte, jeg glæder mig til alle de ting jeg skal strikke (har man tid til det med en baby i huset?) og jeg glæææææder mig til at møde lillebror. Julie, terminen er 20/1 - så en lille måneds tid efter dig. Det bliver skønt at se alle blog-babyerne in spe i deres mødres hjemmestrik!
Coming up: Ms. Marigold.
mandag den 29. oktober 2007
Bette
Mønster: Bette fra designclub.dk, str. 0-3 mdr. Meget, meget nem lille sag at strikke - kun retmasker og med tilpas mange og fine detaljer til at det slet ikke når at blive kedeligt.
Pinde: Addi turbo 2½ og 3 mm rundpind og 2½ og 3 mm strømpepinde.
Garn: Regia Silk, forburg 64 gram. Jeg er helt vild med det garn. Det er bare så blødt og lækkert at strikke med - perfekt til en baby.
Hot? Ja, helt bestemt. Jeg synes fint modellen kan gå til en nyfødt dreng, men jeg tror alligevel ikke jeg strikker den en størrelse større - synes måske den bliver lidt for piget? Eller også er det bare fordi den så skal strikkes i en stærk drengefarve?
Mine nyindkøbte Indiecita er ved at blive forvandlet til Ms. Marigold fra Zephyr style. Helt efter ide fra Nanna. Det er en af de modeller jeg straks ville have zappet forbi hvis jeg kun havde set den på Zephyr styles hjemmeside - jeg tror slet ikke jeg ville have overvejet at strikke den. Men Nannas udgave er lige mig! Sjovt som samme model kan fremtræde og gøre så forskelligt indtryk.
Jeg havde ganske vist slået op til Orchid og såmen også strikket et par cm, men .... nogle gange kommer der altså andre ting i vejen!
9 arbejdsdage til barselsorlov and counting...
fredag den 26. oktober 2007
Gode sager
6 nøgler indiecita i en lækker farve petrol, købt hos Nanna. Jeg har ikke prøvet at strikke i indiecita før, men det føles super lækkert, så jeg glæder mig. Mere om hvad det skal bruges til senere. Indkøbet betyder, at min garnopsparingskonto reduceres med 300 gram, men det er jo helt indenfor det 'tilladelige'.
Nu jeg var i gang hos Nanna, røg der også nogle maskeholdere (dem kan man næsten aldrig få for mange af), en opskrift på Green Gable (sommerprojekt?) og et farvekort til idiecita med.
Hos Amazon blev det til et par bøger. "25 favourite socks" fra Interweave har jeg haft kig på længe, så nu skulle det være. Jeg har et godt øje til 'Cable rib socks' og garn til dem liggende på lageret, så de bliver nok de første på pindene. MasonDixonKnitting af Kay Gardiner og Ann Shayne er mest for sjov. Den kunne jeg bare godt tænke mig at læse og blive inspireret af. De har nogle sjove valkede små bokse, der kunne være lidt sjove og anderledes at prøve af.
Hod Pinnsvinndesign er det blevet til Frode, der skal strikkes i stribet brun/tyrkis blå Duo silke/merino og nogle knapper, som der ikke er nogle konkrete planer med, men som ikke var til at stå for.
Hos Lundpluslund blev det for noget tid siden til et par nøgler Noro Kureyon til en ribvest til lillebror.
De sidste to indkøb skal ikke trækkes fra i garnopsparingskontoen. Jeg havde lov til at købe garn til et par projekter til det kommende familiemedlem, såfremt medlemmet viste sig at komme med 'tap'. Og det gør han jo! Nu tror jeg til gengæld også jeg har fået svunget dankortet for en lille (?) stund. Og lageret indeholder nu noget lækkert garn til de kommende projekter.
Humøret? Ja, det har fået et par takker opad. I dag halvt arbejder/halvt hviler jeg mig hjemme og lillebror sparker så det er en lyst. Han er virkelig aktiv - må være en rigtig lille krudtugle :-)
tirsdag den 23. oktober 2007
Spørgsmål?
søndag den 21. oktober 2007
Baby i rib nr. 2
"Baby i rib" fra designclub.dk (designet af Else Schjellerup).
Forbrug: 26 gram Duo, ren uld.
Pinde: 3 mm rundpind og strømpepinde.
Størrelse: 3-6 måneder, forlænget med et par cm.
Til vesten hører små futter.
Nu er der så stort set heller andet end nogle få gram af resterne fra Pisa. Pisa blev strikket med dobbelt Duo garn - den ene farve var meleret og hvis man kigger godt efter kan man se, at jeg lige akkurat løb tør for den ikke-melerede farve, og måtte supplere med den melerede de sidste par cm.
Det giver en rigtig god "forbrugsfølelse" - et stykke lækkert babytøj direkte fra gemmerne. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke også er forbruger (det skal der bl.a. vises billeder af i de næste indlæg), men personligt synes jeg, at alt for meget 'overflødighed' giver rod i hovedet. Enkelthed og orden giver mig mere ro til en travl hverdag og dermed overskud til de nære ting. Giver det overhovedet mening?
tirsdag den 16. oktober 2007
Selvforkælelse
Jeg strikker lidt på babytæppet hver dag, men kan mærke det er tid til at starte på noget nyt til mig selv. Valget faldt på Orhid, der blev købt i foråret . Fordelen er, at blusen er one size, så jeg behøver ikke måle mig frem til den rigtige størrelse - noget der er lidt håbløst i øjeblikket :-) Jeg valgte nu alligevel at lave en strikkeprøve, da jeg under normale omstændigheder er en str. 38 og strikkefastheden derfor ikke må være alt for meget til den store størrelse.
Første forhindring! Strikkeprøven siger 26 masker til 10 cm, men ikke hvad det er strikket i. Er det rib (en pæn del af Orchid er jo ribstrikket) eller glatstrikning?
Anden forhindring har jeg ikke mødt endnu, men jeg har hørt noget om indtagning på ærmerne, og det står der altså ikke noget om i min opskrift. Jeg håber Ulla kan hjælpe hvis det kniber.
Til gengæld er jeg indtil videre ret begejstret for garnet - Tvinni tussah (35% silke, 65% merino uld) med en tynd bomuldtråd. Det råhvide blandet med det tynde guldgarn giver en ret fin effekt synes jeg (hvis man klikker på billedet kan det bedre ses).
torsdag den 11. oktober 2007
Babytæpper
Billeder viser ikke detaljerne så godt - dem skal I nok få når det engang bliver færdigt.
Kristine har spurgt om jeg også strikkede sådan et til hende dengang hun var baby. Det gjorde jeg ikke. Da syede jeg nemlig det her:
Det syede jeg færdig aftenen inden veerne startede om morgenen. Måske er jeg lidt overtroisk, men jeg vil faktisk gerne lige vente lidt med at blive færdig med lillebrors tæppe.
Overskriften på min blog "Lena strik og quilt" kan godt virke lidt misvisende, for det er ikke blevet til ret meget patchwork/quilting her på bloggen.
Jeg har strikket siden jeg var 5 år - den historie har jeg fortalt.
Quiltningen greb mig først da jeg var et par-og-tyve år. En lidt upraktisk hobby at give sig i gang med når man læser på universitet, har få penge, og bor på et lille kollegieværelse! Men jeg fik mig faktisk organiseret med hylder til stoffer, symaskine mv. Faktisk syede jeg også en del i hånden.
Det er først i det sidste år/halvanden, at jeg ikke har syet regelmæssigt. Jeg har simpelthen haft mere lyst til at strikke.
Men jeg er da i gang med en quilt til Kristine - den har ligget på is, da den skal være sengetæppe til hendes nye store seng. Altså den som hun nu først får når vi flytter .... Og da jeg ikke havde de rigitge mål har jeg ikke kunnet gøre den færdig. Det kan der jo så snart gøres noget ved!
Her et par ting jeg tidligere har syet:
Sengetæppe til Kristines "lille" seng (jeg syede også et tæppe til tremmesengen, men det kan jeg ikke lige finde et billede af).
Et penalhus/pung til kusinen og
et tæppe til svigermor.
fredag den 5. oktober 2007
Lykken er ...
søndag den 30. september 2007
Weekendsysler
onsdag den 26. september 2007
Forventningens glæde
onsdag den 19. september 2007
Grønt til øjnene
Fulde 22 uger som jeg så ud i søndags - hold da fast hvor det går stærkt denne gang. Både tiden som sådan, men også med maven. Der er liv og glade dage derinde og det er jo bare skønt.
OK, nogen særlig skøn placering af billederne blev det altså ikke til - og jeg gider ikke gøre forsøget.
Men jeg kan fortælle, at æblerne stadig er sure og først skal høstes om et par uger eller tre, at én sqaush-plante giver mere end rigeligt, medmindre man vil spise fyldte squash hver aften og at vi har haft så mange sherrytomater, at vi er begyndt at lave tomatsuppe af dem. Uhmm...