onsdag den 26. september 2007

Forventningens glæde


Der findes vel ikke noget bedre end forventningens glæde ved at strikke til den lille ny, der ligger i maven og som sparker kraftigere og kraftigere for hver dag? Babytæppet tager lige så stille form og Regia Silk er så blødt og lækkert at strikke med.
Jeg prøver at fokusere på det positive - maven der vokser, Kristine der glæææder sig til at være storesøster, vores nye hus vi snart skal flytte ind i og den smukkeste regnbue jeg nogensinde har set som jeg så på vej hjem fra arbjede i går - for jeg synes godt nok denne periode og graviditet er hårdt arbejde. I virkeligheden er der slet ikke tid til rigtig at fokusere på graviditeten (og det der skal ske fremover) eller tid til at tage det lidt ekstra roligt. Måske var det derfor min stakkels mave var helt hård det meste af mandagen.
I dag arbejder jeg hjemme og det hjælper lidt at kunne tage ekstra pauser. Men så er der den med den dårlige samvittighed - enten overfor arbejdet og kollegaerne, hvis jeg ikke er 100 % på eller må blive hjemme nogle dage - eller også overfor maven. Jeg synes det er svært at acceptere, at selvom graviditet ikke er en sygdom, så kan det faktisk være benhårdt arbejde!

Ingen kommentarer: