fredag den 25. januar 2008

40+5

Men hvem tæller? Jeg vakler lidt mellem mit fornuftige jeg, der siger mig at lillebror nok skal ankomme og mit gravide jeg, der begynder at tro, at jeg bliver den første for-evigt-gravide-kvinde...

Jep - huen er et hit. Den har siddet på Kristines hoved hver gang hun er gået ud siden hun fik den. Hun har dog en tendens til at bruge den uden opslaget, og så burde den egentlig være strikket lidt kortere. Overvejer at strikke en til mig selv i samme garn til næste vinter - for det er superblødt og lækkert. Om garnet holder i længden uden at fnulre ved jeg ikke, men huen er så hurtig at lave, at det ikke betyder noget. Så er der bare basis for et nyt projekt.

Orchid nyder godt af al denne venten. Jeg er begyndt på sidste ærme, så afslutningen på projektet begynder så småt at nærme sig. Indimellem har jeg slået op til at par strømper til mig selv, der er bestemt til at være 'tage-med-i-byen', 'mødregruppe' o.lign. projekt.
Ellers pønser jeg på om mit røde Gepard CottonWool skal bruges til Thermal fra Knitty.com. Den kunne jeg godt selv mig selv i. Og så venter jeg på et par bøger fra amazon. Det kan godt være, at jeg har opstillet regler for hvor meget garn jeg må købe, men gad vide om der også skulle have været regler for antallet af bøger? Nej, I har ikke set dem alle...

Ellers er der bare at ønske jer alle en god og fornøjelig weekend.

3 kommentarer:

Fuglemamma sagde ...

Orchid blir kjempelekker. Og Thermal ville jeg absolutt ha gitt en sjanse hvis jeg var deg. Varme pupper er bra å ha som barselskvinne (og også senere, viste det seg...). Angående ventetiden, så prøv om du kan nyte den. Det blir jo tidsnok nok å gjøre 24 timer i døgnet;-)

Julie sagde ...

Du føder da imorgen, det er jeg helt overbevist om ;-) Ja, jeg gik jo til 40+6 for ganske nylig, og jeg resignerede fuldstændig om aftenen, da jeg var 40+5......et par timer senere var jeg i fødsel ;-)
Ih, hvor bliver det spændende med en lille ny, der er ikke noget mere fantastisk end at mærke det lille ansigt putte sig ind til éns hals - åh, jeg nyder Mynte i fulde drag :-)

KH Julie

grendesign sagde ...

Hej Lena,
Jeg har givet dig og din fine blog en award. Se mere på min blog: http://blog.grendesign.dk/
KH Britt