mandag den 19. januar 2009

Pyyhhh..

For 11 dage siden drømte jeg om en masse skøn alene-tid til at strikke, brodere, blogge, shoppe mv., mens ungerne var i institution. Og hvad har jeg så lært? At man ikke skal sælge skindet før bjørnen er skudt! Tirsdag blev Kristine syg, fredag blev Andreas syg, lørdag nat blev jeg selv syg og i morges kastede manden håndklædet i ringen. Livet som småbørnsforældre er vidunderligt. Kristine er rask og tilbage i børnehave. Andreas har været temlig dårlig i tre dage, men er nu endelig i bedring (tak til morfar, der heldigvis har fri i dag og i morgen og som beredevilligt stillede op - og købte ind og lavede aftensmad). I morges slugte jeg nogle panodiler og klarede på den måde den første dag på arbejde efter endt barsel (heldigvis kan man jo bruge tid på at pakke ud, opdatere kalender, hilse på folk mv.) og manden - han må nok tage en ekstra dag på langs. Heldigvis står mormor på stand by, hvis der også er behov for børnepasning onsdag.
Nu har jeg i 14 måneder gået hjemme - hvem taler om timing?
Strik, broderi???
Et par runder på nogle sokker.
Godnat!

3 kommentarer:

britt sagde ...

Jep, sådan er det - stensikker timing!
Det gælder om at gribe de små muligheder (og det er derfor småbørnsmødre strikker så meget automatstrik).
KH Britt

strikkeforsker sagde ...

Ak ja... Sådan ender det alt for tit. Det er derfor jeg stadig vader rundt i jeans, t-shirt og hjemmestrikkede trøjer. Det bliver mest til automatstrikketøj her på matriklen.

Julie sagde ...

Jeg havde også første arbejdsdag igår efter 15 måneders barsel. Imorges vågnede Johnny med den værste influenza ever, og omkring klokken 12 blev jeg tilkaldt til skolen mhp. afhentning af en syg Ottilia. Altså heller ikke den bedste start hér ;-)
KH Julie