søndag den 8. februar 2009

Ugen der gik

Time out - manden er taget på legepladsen med ungerne i snevejr. Jeg puster ud og får tid til at passe de forsømte ting. I ugens løb har jeg:
1) Strikket lidt på Clover - julegaven fra min far. Ryggen er færdig og jeg er ca. halvvejs på forstykket. På pinde nr. 6 går det stærkt, så det er et godt projekt her i disse dage hvor jeg skal vænne mig til, at strikketiden er lidt begrænset. Eller i virkeligheden måske; at jeg er fuldstændig udmattet når vi når til 'strikketiden'. Jeg er helt vild med designet og kombinationen af tvinni og tvinni alpaca er mums.
2) Cyklet ca. 60 km, heraf en fjerdedel med cykelvogn. Fredag skulkede jeg, da jeg både skulle aflevere og hente børn + købe mad ind til 17 mennesker.
3) Spist min penicillin uden at jeg synes det har hjulpet nævneværdigt på halsbetændelsen.
4) Fundet garn og pinde frem til Adamas Shawl.
5) Holdt Andreas' 1 års fødselsdag for hele familien.
6) Været ude at løbe én enkelt tur.
7) Færdiggjort én strømpe og slået masker op til makkeren.
8) Lovet at underholde 24 speciallæger en hel formiddag (hukommelsestab??)
9) Arbejdet...
Ok, jeg kryber til korset og indrømmer at jeg synes det er lidt hårdt at komme igang igen. Det er dejligt at møde mennesker der taler i hele (og for det mest fornuftige) sætninger, kollegaerne er lige så søde som de plejer og jeg er stadig glad for arbejdet. Men der er lige det der med at finde ud af, hvornår vaskemaskinen skal sættes i gang, indkøbene gøres og støvsugeren svinges. For ikke at tale om søndagens faste punkt: Afstemning af kalendre!
Men vi har det godt og i dag har jeg leget en masse på guvlet med ungerne mens manden og svigermor har samlet rammen til drivhuset. Uhmmm, hjemmedyrkede tomater....
Næste uge? Måske to løbeture og en rask hals. Og en enkelt vinterferiefridag på fredag.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Clover ser ret lovende ud.
Ja, det kan være en udfordring at få enderne til at nå sammen med arbejde og små børn...men det kommer igen...lige så stille. Vent bare og se, når forårets lys kommer, så kommer din energi også + så har din krop vænnet sig til det højere tempo.
KH Britt

strikkeforsker sagde ...

Clover ser lækker ud - jeg kunne næsten finde på at bryde mit løfte om aldrig mere amimono igen ;-)
Det er småhårdt at starte igen efter barsel. Hjernen er lige som gået i tomgang efter lang tid derhjemme.
Ak ja syge børn, DM har øglet hele weekenden. Hvad skulle man gøre uden bedsteforældre.
Hvilken cykeltrailer har du?
Jeg har pt kun en cykelstol til datterbarnet.