lørdag den 11. april 2009

Julen varer længe...

Julestemningen har sneget sig med ind i huset sammen med feriestemningen. Pkt. 4 på feriens to-do-liste er at brodere eskimoerne færdige og det går egentlig ret godt. De er næsten færdige og jeg er nu nået til det stadie, hvor jeg kan begynde at ane slutningen. Jeg skal nok blive færdig til december:-) Allerede nu har jeg planer om, at der på nogle af dagene kommer til at hænge fine kort istedet for gaver. Kortet kunne så índeholde en aktivitet istedet for - det kunne være en tur i svømmehallen, uforstyrret leg med mor osv.

Det går også ret godt med at holde ferie. Vi hygger os, vi er helt nede i tempo og alligevel synes jeg der er sket en masse.
Ad 1) Jeg har prøvet en ny madopskrift af. Det var i går og var IKKE en succes - når savoykål bliver stegt/svitses bliver det meget 'kålet' og det bryder børnene sig ikke om.
Ad 2) Jep. Hvordan kan man andet end med det perfekte påskevejr vi har. Drivhuset har fået glas i. Vi har lagt kartofler, plantet jordbærplanter og asparges og sået gulerødder, ærter og slikærter. Vi har været på cykeltur, gået rundt om søen og kigget lidt på butikker, da mor skulle ind og have en strikkepind 12mm. I dag gør jeg bil ren mens Kristine og en veninde leger. Andreas futter rundt med en legetøjsgræsslåmaskine - gålængden er ca. 20 skridt, så det går fint fremad.
Ad 3) Er jeg ikke nået til endnu.
Ad 4) Se ovenfor
Ad 5) Vi har bagt muffins, klippet og sendt gækkebreve, leget med dukker og Kristine har lært mor at spille SuperMario. Ok, mor er ikke sååå god endnu og første slot er endnu ikke indtaget (dermed er der ikke mulighed for at gemme og mor må starte forfra...)
Ad 6) Masser. Der har ikke været de store planer eller forventninger og det gør lige præcis at det er blevet så afslappet og hyggeligt med masser af spontan 'hvad-har-vi-lyst-til-aktivitet'.
Ad 7) Ja, det var en dejlig dag. En hyggelig lille overskuelig Zoo, som det tog 4-5 timer at slendre igennem. Babygiraffen og bjørnene hittede. Kristine havde talt meget om myreslugeren og omhyggeligt lokaliseret den på det udleverede kort over haven og ført familien derhen, så det var en skuffelse, da den slå og sov med snuden ind mod væggen!
Ad 8) Joooo, måske. Jeg har strikket en Green Gable, som pt. ligger i strikkekurven og venter på en omgang hæften ender og en opskyldning. Jeg synes dog ikke rigtig den gjorde 'tricket'. Da jeg klagede min nød til manden grinte han af mig - tænk at 'stresse' over en hobby. Så 'back-to-basics'. Ikke hvad bør-jeg-strikke/bruge-af-garn, men hvad har jeg lyst til. Lige nu skal det være nemt og overskueligt og noget til børnene (læs: Andreas). Det bliver jeg nemlig i så godt humør af.

Glædelig påske!

3 kommentarer:

britt sagde ...

Det lyder da som om ferien er helt rigtig!
Børnestrik må der til - det er SÅ fedt - og ja, man bliver i så godt humør af det. Heldigvis vil begge mine stadig gå med det strikkede og jeg nyyyyder det så længe det varer.
KH,
Britt

Ulla sagde ...

Det lyder som noget nær den perfekte ferie. Der er turbo på julestrømpebroderiet... jeg skal have støvet posen med julestrømpen af.

Ingrid sagde ...

Høres ut som en riktig perfekt påskeferie! Misunner dere våren, her er det bare massevis av våt og slapsete snø som jeg ikke synes er så morsomt. Ordentlig vinter er bra, og vår er bra, men midt i mellom...