Min lille linselus ville ikke posere med vanterne på, men jeg kunne dog lige lokke ham til at holde dem mens jeg fotograferede.Mønster: Vanter efter ' the knitter's handy book of patterns' af Ann Budd, str. 2-4 år. Udg. = 36 masker. Pinde: 2½ mm.
Garn: 44 gram grå peruvian highland wool og en lille rest mørkeblå.
Hot? Tjooo, det skal de nok blive - storesøsteren vil også have et par nu med matchende hue.
Det passer ikke helt at jeg kun har strikket vanterne den sidste uge - her er begyndelsen på mit Aestlight Shawl, men jeg kan se at det ikke er lykkedes mig at fange den mørke dybrøde farve som garnet (Wollmeise) i virkeligheden er. Andre af ugens indslag har været underholdning af en 2½ årig livlig dreng med god appetit og som skulle faste 6 timer før han skulle have nye dræn i midt på eftermiddagen. Et par timer i svømmehallen hjalp - bagefter faldt han i søvn selv på tom mave.
Kalenderæset er i den grad begyndt igen - hvem afleverer, hvem henter, hvem handler, aftenmøder, forældremøder, fødselsdage, 2 x fætter/kusine-weekender, osv.? Denne weekend står den dog bare på hjemmehygge med indbygget rengøring og tøjvask. Og det er faktisk helt rart.


