tirsdag den 10. januar 2012

Indsatspunkter, 2011

Jeg bør vel for en god ordens skyld afrunde 2011 med en opdatering af årets indsatspunkter.
1. Være mere ude. Joooo, både og. Jeg har været ude hver dag - enten med barnevognen eller løbevognen, men med en lille baby har det også været lidt svært at være ude i længere tid af gangen og sådan rigtig have gang i en eller anden aktivitet. Nu hvor Johannes kan sidde i klapvognen og kigge på  hjælper det så småt, men jeg glæder mig til dette forår/sommer når han kan gå og rigtig være med.
2. Nettoafgang fra lageret og mere fokus på lagerets muligheder. Tjek, jf. sidste post.
3. Nyde min barsel. Jo, jeg nyder Johannes og jo større han bliver jo sjovere er det. Men jeg synes også det var været svært denne gang, lidt for meget barselssump og det har været lidt for svært bare at nyde nuet.
4. Genvinde min før graviditetsvægt. Tjek:-)
5. Løbe 10 km. Tjek! Og det var en fed følelse. Næste mål må være at arbejde på tiden!
6. Blive bedre til at gå tidligt i seng. Nope....


2012? Njah, ingen nytårsfortsætter. Jeg gad fortsat godt være bedre til at gå tidligt i seng, spilde mindre tid foran computeren, løbe 10 km på under en time, få 8 timers søvn hver nat, huske at bruge tandtråd hver dag, spise mindre chokolade og lakrids og mere frugt/grønt, aldrig råbe af mine børn, huske at støvsuge huset inden der samler sig alt for store nullermænd, osv. osv. 
Ja, ja, men jeg gad virkelig godt være bedre til bare at slappe af og være tilstede og nyde nuet.

4 kommentarer:

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Det er rigtig godt gået af dig, synes jeg.
Jeg har to af dine 2011 punkter på min 2012 plan, nemlig før-graviditets-vægt og 10 km. Min plan sidste år blev jo spoleret af en hård graviditet, så nu må jeg kridte skoene og få røven i gear ;)

Birgitte sagde ...

Selvom alt måske ikke er lykkedes 100%, synes jeg godt nok, at det er godt gået (løbet)!
Hehe - smilede lidt af 'målene' for 2012; tror vi er flere, der har de samme, men mon ikke det er bedst at la' vær' med at prøve dem alle? Det er nogle triste ting at blive skuffet over ikke at opnå :D

Lone sagde ...

Er helt enig i din prioritering for 2012 - tror nemlig at det er så vigtigt!! men for mange af os er det vist også en meget svær øvelse... håber på at du løser den med bravour :-)

Strikkeheksen sagde ...

Det er altså også en rigtig god ide at øve sig på det - hele tiden - dét med nuét. Af en eller anden grund bliver det nemmere, når man bliver ældre - så der er håb forude :-)

Ellers er det da smaddergodt gået både med løb og "tilbage-til-normal" vægt :-)