torsdag den 9. februar 2012

Marina, post 7

Undskyld billedekvaliteten, men som det ses yderst til venstre måtte jeg skynde mig at tage billedet inden garnnøglet blev helt filtret til. Og jeg ville såmen også bare vise at første ærme er færdig. Pyyyhhh, det trak tænder ud da jeg lidt over halvvejs måtte skifte til strømpepinde. Det var godt nok en anelse anstrengende med 5 pinde og farveskift på hver omgang. Jeg er begyndt på andet ærme, men lige nu går det en anelse trægt. 20 omgange om ugen har jeg lovet mig selv - så får det andet ærme vel også ende på et tidspunkt. 
Nu begynder begyndelsen på enden snart!

3 kommentarer:

Ulla sagde ...

Du er godt nok en hurtigstrikker med 3 børn, arbejde etc. Marina ser rigtig fin ud.

Har du overvejet at skifte strømpepindene ud med en lang rundpind? Jeg havde samme irritation, da jeg strikkede Abalone.

Strikkeheksen sagde ...

Jeg bruger også altid rundpind - det kører bare derudaf :-)

Den trøje bliver så flot, at du hurtigt vil komme dig over, hvor lang tid den tog - det er et kæmpe arbejde, men så kan du også ha glæde af den i mange år :-)

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Man kan også bruge to rundpinde, det synes jeg nogle gange er lettere end én lang. Men rundpinde er i al fald vejen frem (synes jeg).
Den bliver så flot, så flot!