Uld i brug, post 2

Til indlægget om alle favoritterne hører naturligvis også bagsiden af medaljen - de sjældent brugte stykker strik...

Min rigtig fine Ivy League Vest. Som der som sådan intet er i vejen med, den er rigtig fin og farveafstemt - den er bar for kort. Øv. Jeg missede 7 rækker i opskriften og selvom den kun svarer til et par centimeter er det alligevel ganske meget i en i forvejen kort vest. Jeg har altså født tre børn og har på ingen måde figur til så korte toppe/veste. Vesten lever således et stille liv i skabet og minder mig om at det som regel godt kan betale sig at trævle op:-) 
FLS aka February Lady Sweater som vist var et must at strikke tilbage i 2010. Første gang jeg strikkede i supersoft - købt hos Marianne Svit. Jeg formåede dog at få filtet trøjen en anelse og siden er pasformen bare aldrig blevet den samme og trøjen tages aldrig ud af skabet mere. Jeg har gentagne gange overvejet at klippe knapperne af og kyle trøjen ud, men det er alligevel lidt svært...
Orchid. Smuk er den og jeg husker stadig stoltheden over at være blevet færdig. Men jeg skulle nok have brugt pind 3½ i stedet for 3 mm så jeg var endt med en str. M i stedet for S.  Den er for lille... Og alt for fin til at smide ud. Og så minder den mig om den sidste ventetid da jeg var gravid med Andreas så den er et skønt minde. Men jeg gad egentlig godt hvis jeg kunne tage mig sammen til at strikke den lidt større, så jeg havde en Orchid jeg kunne passe.
gathering stripes har ligesom min FLS fået en tur i vaskemaskinen for meget og er krøbet lige tilpas meget til at den ikke sidder ordentligt. Ærmerne er et par centimeter for korte og jeg går hele tiden og trækker ned i den. Det er så træls og jeg vasker nu ALT uld i hånden medmindre det er superwash-behandlet. Ikke flere filterede trøjer til den dame - der var jo også historien med uglerne...
Oversized Bolero. Det var et dejligt strikketøj, men jeg er aldrig med gode venner med modellen. Den er bare ikke mig. Og nok heller ikke helt min farve.
Pine. Elsker den model. Jeg har brugt trøjen rigtig, rigtig meget -  i hvert fald til at begynde med. For når man strikker i dobbelt alpaca 2 kommer der også rigtigt hurtigt fnuller, meget fnuller og min Pine blev ret hurtigt - garnet og dets pris taget i betragtning - kedelig at se på. Og det er jeg rigtig træt af, for det er en velsiddende model og jeg har i flere omgange forsøgt at tage tilløb til at strikke en ny. Hvilket forhåbenlig lykkedes en dag:-)

Summa summarum: Ikke alt strik er guld og grønne skove og nu er det tid til en kop te og chokolade. Mmmmmmm.....