tirsdag den 10. juni 2014

To do

Jeg laver lange lister for tiden. Lister over hvad der skal gøres og huskes i morgen. Lister over hvad der skal ordnes til sommerferien. Lister over hvad vi skal have gjort ved huset og haven i år. Lister og oversigter over hvem af børnene der skal hvad på hvilke tidspunkter med hvilken forældre og hvad der skal medbringes. 
Her er lidt travlt for tiden. Der er lidt mange ting at huske og lidt for mange ting der skal gøres. Meget af det er selvvalgt og jeg klager ikke. Det er bare svært at huske og nå det hele.
Men når tingene krydres med fridage i teltet går det nok alligevel. Og jeg nåede at strikke de her strømper færdige:
Mønster: ´Patina Socks´.Strikket helt efter opskrift med undtagelse af at jeg kun strikkede 7 mønsterrapporter på i stedet for 10.
Garn: 68 gram arwetta classic i pink - også selvom manden, datteren og flere medlemmer af strikkeklubben ikke mener farven er pink, men mere over i det lilla, fuchsia mv. 123knit kalder også farven pink :-)
Pinde: 2,25 mm rundpind. Strømperne er strikket med magic loop.
Hotte? Strømper med mønster strikker jeg sjældent, men de her var sjove.

1 kommentar:

Ulla sagde ...

Well, "Fuchia is fancy for pink", som Fancy Nancy siger - datterens yndlingsbog. Lige meget hvad, så er strømperne fine.

UHA lister, jeg tør ikke begynde at skrive ned alt det, der skal nås.