fredag den 25. juli 2014

Nyt på pindene

Et helt døgn gik der uden noget på pindene - og det er længe for en sommerferiedag hjemme på matriklen. Heldigvis kunne jeg gøre noget ved det:-)

Først blev der slået op til Featherweight cadigan af Hannah Fettig i Geilsk tynd uld. Tynde uldcadigans kan være noget overvældende at begynde på, men de er sååååå meget værd det ekstra arbejde. Min cadigan skal være længere end opskriftens og have helt lange ærmer, så det er et godt stykke vej endnu og en maaaasse glatstrik. 
Traditionen tro byder de næste par måneder på lange køreture og familietraditioner/weekends, så tankeløst glatstrik vil passe perfekt.


Dernæst blev første firkant til et Vivid-tæppe strikket, skyllet op, spændt ud, målt og vurderet. Med dobbelt tynd uld på pind 5 fås en firkant af ca. 25 x 25 centimeter. Og strikker jeg 27 mere skulle der være nok til tæppe. Jeg havde overvejet om det skulle være et fint farvekoordineret tæppe, men nu er restetæpper ligesom det jeg gør i:-) Første forkant er resterne fra min Rocky Road. De allersidste 10 gram røg i posten med minirester.

Manden og de to store er cyklet ned til søen for at bade. Mindstemanden leger med Lego, så jeg vil lave en kop te og sætte mig ned sammen med ham og ...strikke?

1 kommentar:

Fuglemamma sagde ...

Så fint mønster til teppe. Kanskje jeg skulle ha laget et jeg også? Rester er det alltid nok av.