onsdag den 30. januar 2008

Andreas!

Så kom han alligevel - mandag d. 28. januar kl. 8.07. Min lækre, smækre, store søn på 4260 gram og 58 cm. Hvor var det fantastisk endelig at få ham op på brystet.

Halv to natten til mandag begyndte veerne endelig og da morfar ankom ved fire-tiden tog vi på sygehuset, hvor jeg tilbragte et par timer i et dejligt 'afslappende' badekar. Det kan virkelig anbefales - sidst nåede jeg det ikke - men hold da op hvor er det meget nemmere at arbejde med veerne i badet. Halv otte kom jeg op igen og så var der lige de sidste tre anstrengende presseveer igen før han var ude. En helt ukompliceret fødsel på ialt 6½ time, så ved middagstid sad vi hjemme ved eget bord og spiste frokost.

Lige nu nyder vi nogle langsomme dage hvor vi lærer Andreas at kende og prøver at finde os selv igen med nye rutiner, hvor bleskift, amning, natteroderi osv. også skal passes ind. Far er hjemme i tre uger, så vi tager den tid der skal til. Kristine er glad, men indimellem lidt overvældet, når hun ikke helt ved hvordan hun skal forholde sig.
Andreas er forundret over sin nye verden og tilbringer det meste af tiden sovende eller spisende i favn. Sådan skal det være og når han bliver størrere eller jeg er alene er der indkøbt en slynge, så vi kan få al den kropskontakt der skal til. Han sutter fint og jeg ligner allerede Nora malkeko.

Jeg er også overvældet. Som mange andengangsmødre har jeg også tænkt på, om det virkelig kan lade sig gøre at elske nummer to lige så meget som den første - hvor skal al den kærlighed komme fra? Og som alle andre har jeg opdaget, at det da overhovedet ikke er noget problem! Hvordan kan man andet end elske vidunderet!

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tillykke med den dejlige knægt! Du kan tro, jeg har sendt dig mange tanker de sidste dage, kunne næsten regne ud, at der var sket en familieforøgelse :-)

KH Julie

Jane sagde ...

Hej Lena
Mange gange tillykke med din dejlige baby Andreas.
Kh Jane

Anonym sagde ...

Stort tillykke med den lille guldklump!!
:-) Britt

strikkeforsker sagde ...

Tillykke med sønnen!

Birgitte sagde ...

Tillykke med ham, og sikke et fint navn :)

Gitte Fabrin Olsen sagde ...

Tillykke tillykke, hvor er han fin

Hilsen Gitte

Unknown sagde ...

TILLYKKE!
Han er en lækkerbisken :-)
Ja, det er et vidunderligt mirakel, at kærligheden ikke skal deles imellem 2 børn, den vokser bare!

Unknown sagde ...

Tillykke med Andreas - så er det alligevel sådan - at ingen babyer bliver der inde for altid. Ud i verden kommer de.

Anonym sagde ...

Der var han jo! Og så fantastisk søt og flott på alle måter! Håper dere koser dere masse - og tusen takk for at du er så snill og oppdaterer oss allrede på dag 3! Jeg er imponert;-)

Anonym sagde ...

Tillykke med din lille dreng. Han er bare lækker ;-)

Det gule hus sagde ...

Tillykke med den dejlige dreng og ja der er masser af kærlighed til alle de børn, man får - også selvom du skulle få en mere :-D