søndag den 19. oktober 2008

Manisk

Manden mener jeg begynder at strikke manisk når jeg er frustreret. Sådan nærmest krampagtigt...
Jeg havde forestillet mig, at min lillebitte søn i hvert fald skulle ammes til han var et år. Det er jo hyggestunder for mor og barn og noget så sundt. Men Andreas ville det anderledes. For en uge siden sagde han stop. Bare sådan. Ikke mere. Niks nej. Du kan godt pakke sammen mor! Amningen har naturligvis været på nedtrapning efterhånden som den faste føde har taget over. Andreas er et rigtigt madøre der eeeeeelsker grød og mos og grøntsager og rugbrød og mors mælk....troede jeg. Det blev sværrere og sværrere at lægge ham til og for en uge siden sagde han helt stop. Jeg har hørt om babyer der har vænnet sig selv fra før, men troede da ikke min ville gøre det. Men jo.
Ok, han er en stor rask dreng i trivsel, så der er ingen køer på isen. Alligevel vil jeg godt have lov til at være lidt ked af det. Sådan en brat afvænning...

2 kommentarer:

grendesign sagde ...

Uanset om det er brat eller noget man selv har besluttet er det med lidt sorg i sindet. Jeg har prøvet begge dele. Sønnen ville ikke mere, da han var 7 mdr og datteren blev ved og ved og ved..indtil jeg stoppede hende i en sommerferie, hvor hun var 21 mdr. Da var det tid, min hjerne vidste det, mit sind havde besluttet sig, men mit hjerte græd lidt. Men det var det rigtige.
Tillad dig selv at snøfte lidt og løft så blikket og se alle de muligheder, der følger med.
KH Britt

Fuglemamma sagde ...

Jeg skjønner godt at det er litt vemodig. Hører om mange babyer som selv bestemmer at nå er det nok, og selv om det er litt trist med det samme for mammaen, så er det jo også deilig å slippe en "hardhjertet" avvenning. Selv går jeg og venter på at Lerke skal si stopp, og håper det skjer før jeg må gjøre det selv;-)