lørdag den 1. januar 2011

Awards a la Lena, 2010

Sådan ser 2010 ud - strikkemæssigt set (bortset fra et par ting eller tre):Ganske imponerende når man sådan ser det hele samlet. Jeg ved at det svarer til ca. 15 km garn (!!), men gad vide hvor mange masker det er??

Årets awards er
Årets hit, voksne: Owls 2. Den storhitter med sin perfekte pasform, fine design og en god garnkombination. Jeg har brugt den mange, mange gange og jeg glæder mig til jeg foråret når jeg igen kan bruge den.
Årets hit, børn: Andreas' grå sweater. Den er tilpas varm, tynd og blød, så den er også blevet trukket over hovedet på drengen mange gange. Viggo bliver også flittigt, flittigt brugt. Sønnike er fortsat en meget glad bruger af mors hjemmestrik og kommenterer næsten hver gang han får hjemmestrik på, at 'den har du strikket til mig mor!'
Årets stolthed: Heller ikke i år går awarden til strik, men derimod til Andreas' sengetæppe.
Årets overraskelse: At Kristine faktisk har brugt Clara (og sine hjemmestrikkede strømper) en hel del. Det er så dejligt. Nu har hun så til gengæld gentagne gange udtrykt ønske om en 'Viggo' i pigefarver (indrømmet: Jeg gider ikke rigtigt strikke den samme model flere gange i træk...)
Årets kikser: Der har været flere i år - faktisk har jeg ikke været så heldig med de ting jeg har strikket til mig selv (udover strømperne, men de tæller ikke rigtig med i prisuddelingen).
Kampen mellem boleroen og Elvira ender uafgjort.
Årets bedste strikkeoplevelse: Linus. Lækkert garn, skønne, skønne farver og gennemarbejdet opskrift hvor alle detaljer passer. Jeg kunne godt finde på at strikke en Hanne Falkenberg i hendes uldgarn bare for at få oplevelsen igen.
Årets garn: Uld! (Eller i en blanding med silke) Jeg er som netop nævnt blevet meget begejstret for shetlandsulden og den skal der strikkes i igen.
Årets tal: 6185 gram garn er forbrugt - 7557 gram er blevet tilført lageret. Lageret er således vokset med 1372 gram og er nu på 8138 gram. Der er garn til mange projekter i 2011...

5 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Det er en vildt imponerende samling, når man tænker arbejde og småbørn oveni - det er dælme godt gået :-)

Herligt at få kommentar fra din søn, hver gang du giver ham hjemmestrik på - åh jeg husker med vemod, da drengene var små og de bare elskede alt, hvad jeg lavede, hulk ;-)

Jeg kan godt forstå, at årets stolthed blev sengetæppet - det husker jeg også som en ualmindeligt imponerende bedrift - hold da op, sikken et arbejde. Heldigvis kan sådan et jo holde i mange, mange år :-)

Monstermønster sagde ...

Mye fristende du har laget, montro om det må dukke en Viggo på pinnene her også, så god reklame som dette var? :)

lykkefanten sagde ...

Wauwwww... Det ser godt nok rimelig vildt ud med al den (lækre) strik!

Sejt, at sønnike er så vild med det hjemmestrikkede!

Ulla sagde ...

Imponerende produktion. Tæppet er nemlig en soleklar vinder. I Spy er genialt til børnetæpper.
Ak ja de pigebørn, de er noget mere bestemte end deres brødre. Hvor har de det egentlig fra? hmmm


p.s. Mangler du børnestof til endnu et I Spy til nr 3, så smid mig en kommentar. Jeg har mange forsk.

Britt sagde ...

Imponerende, Lena! Sikke en masse dejlige ting, du har fået lavet.
Og godt nytår!