tirsdag den 19. april 2011

41+0

Suk. Humøret er ikke særlig højt lige nu - og i morgen står den på overtidskontrol på hospitalet....
Jeg sidder som en hval i sofaen og orker ikke at uploade billeder fra dagens fine udflugt. Men de der kender Dollerup Bakker vil vide at det er et skønt sted med en vidunderlig udsigt og at man efter at have fortæret sin medbragte madpakke og leget på legepladsen med børnene, kan spise is og - i dag - nyde nogle dejlige solstråler.

Jeg har heller ikke fået taget mig sammen til at få taget et nyt billede af Liva, hvor højre forstykke næsten er færdigt. Stor tak til Sanne, der må have læst mit indlæg for et par dage siden, for inden jeg havde åbnet mail-kontoen var der lagt en kommentar med oplysning om rettelser til opskriften. Stor tak og dejlig service:-) Og så ville forstykket i øvrigt for længst have været færdigt hvis jeg ikke lige havde glemt at tage to vrang løs af fra ærmegabets begyndelse, så jeg måtte trævle stort set hele ærmegabet op, men det kan vist kun tilskrives mig selv :-)


4 kommentarer:

Julie sagde ...

Åh, den ventetid - et underligt vakuum, jeg husker det tydeligt! Sjovt nok sure jeg et smådepri indlæg på min blog, da jeg var 40+5 uden tegn på noget som helst, og 9 timer senere havde jeg født ;0)
Rigtig god fødsel!

Anonym sagde ...

Sure = skrev ;0)

strikkedilla sagde ...

Til lykke med fødselen. Snart er det nok over.

Fuglemamma sagde ...

Jeg satser på at i dag er dagen!

Stor fødselsklem fra Nord-Norge:-)