Racerbukser

Andreas har fået sig et par hurtige bukser - der er efter eget valg nemlig kommet racerbiler på og de skal jævnligt tankes...(?).

Scene 1: Der var ellers intet der i morges tydede på at Andreas' bukser ville blive syet færdig i dag. Drengen havde haft høj feber i går og var stadig lidt slatten her til morgen. Slatten, umulig og konstant snakkende (som altid). Ikke nogen god kombination med en mor der har været oppe at amme et par gange i løbet af natten og derudover har været vågen adskillige gange pga. den syges dårlige søvn. Jeg havde allerede i hovedet formuleret et 'sorte mor' indlæg her til bloggen alt imensAndreas plagede om at jeg byggede en togbane til mig og hylende nægtede selv at bygge den selv da jeg erklærede at det havde jeg ikke lyst til (samtidig med at den sorte samvittighed holdt sit indtog - hvilken mor nægter at bygge en togbane til sin syge søn bare fordi hun er træt?). Jeg ville heller ikke lede efter noget legemad nederst i kassen bare fordi ungen ikke gad rode i den selv osv. Kort sagt var der en dyster og træls stemning i det lille hjem og den trætte mor forudså en lang, laaaaang dag...

Scene 2: Efter en kort historie prøver mor at redde stemningen - "har du ikke lyst til at spille Pixelines lillebror på computeren - så kan jeg se på og sidde og sy ved siden af"? Efter det første hurtige 'nej' bringer mor sukkerpædagogikken på banen og lover en figenstang. "Så skal det også være en grøn en". OK.

Der etableres en forholdsvis fredlig stemning. Johannes sover, Andreas snakker og jeg svarer det bedste jeg kan samtidig med at jeg multitasker - forsøger ihærdigt at følge med i spillet og symaskinen.

Så synes Andreas vi skal sy dyr ( altså sy med de sjove dyresømme maskinen har). Ok - vi finder en prøvelap frem og syr. Stemningen løftes - Andreas er glad og nem og næsten sig selv.

Vi snakker om de bukser jeg er ved at sy - dem som han dagen før selv valgte bilstoffet til. Vi skifter over til at sy bukser igen og Andreas betjener panelet på symaskinen - trykker baglænsknappen, vælger sømme, stinglængde mv. , mens jeg styrer stoffet og trykfoden. Ikke just noget der er hurtigt, men det går fremad og nu storhygger vi os begge. Alene mor-tid og mor laver også noget hun synes er sjovt. Ren win-win.

PS: Jeg kan faktisk godt lide at lave togbane og gør det ofte, men altså bare ikke lige i dag...

Mønster: Bukser fra Meedom og Meedom, form 2, 92 cl. De passer på en prik , men jeg synes de er lidt for posede i det. Og så er de store i størrelsen - Andreas er eller for længst vokset ud af str. 92. Krydret med lommer og efter ide fra Nanna med nogle fine racerbiler. Ville også gerne have syet baglommer på, men der var ikke mere racerbilerstof. Stikninger ved alle sømme undtagen skridtsømmen. Elastik i taljen.

Stof: Babyfløjl fra Stof og Stil samt lidt patchworkstof fra gemmerne.
Hot? De røg på med det samme og de er blev vist frem til både Kristine og far da de kom ind af døren. Jeg synes selv de er blevet vellykkede og er glad over at have knækket lomme-koden - det var jo faktisk ikke så slemt.

Scene 3: Andreas insisterede på at ville skulle ud og køre i bil (sikkert med henblik på at lege en af ynglingslegene - fortælle mig mærkerne på alle de biler vi passerer - og han kan dem alle!), så jeg slog lige igen to fluer med et smæk og tankede lidt manglende rib og nogle andre forskellige stoffer som jeg sikkert kommer til at mangle i fremtiden hos den lokale stofpusher.

Summa summarum: Det var en god dag trods alt.