mandag den 7. oktober 2013

Proces

Som sagt er det mit mål for oktober at være proces-orienteret - at fokusere på og nyde processen. Jeg har meget, meget let ved kun at fokusere på det færdige produkt, og så kommer irritabiliteten over ikke at nå så meget som planlagt eller hvis der skal trævles op eller bruges tid på tidsrøvere som børn og arbejde og madlavning og den slags. Og det er jeg egentlig lidt træt af. For jeg glemmer at nyde processen.
Så for oktober er mit mål ikke at blive færdig med noget (men jeg må gerne!), men at arbejde lidt på alle mine igangværende projekter.
 Her et glimt at Johannes' sengetæppe. Det tager lige så stille og meget langsomt form. Faktisk var det morfars kommentar til det manglende tæppe der fik mig til at gå i gang - for projektet i sig selv inspirerer ikke for tiden. Det bliver ligesom Andreas' tæppe, men med mørkeblå kanter i stedet for sorte. Og med både nye og gamle stoffer. Det er af en eller anden grund lidt svært at tage mig sammen til at sætte mig ved symaskinen for tiden, men jeg gør det en gang imellem efter ordsproget om at 'mange bække små....' må betyde at det en dag bliver færdigt. Det er et langtidsprojekt og der går et halvt års tid inden han skal have en stor seng, som er min deadline for projektet.
Kristines tykke trøje med lynlås og hætte tager lidt hurtigere form på pind 5 end tæppet gør. Utvundet lamauld er en ny oplevelse for mig og jeg er meget spændt på hvordan det holder i drift. Men det er fint at strikke med. Trøjen er fri fortolkning af en trøje vi så på Fanø, strikket i det samme garn, men hvor største størrelse var en str. 9 år hvilket er for lille til Kristine. Og da Kristine alligevel ønsker både lynlås og hætte har jeg endnu engang taget Ann Budds 'Book of patterns' med på råd. Genial bog - fx som her hvor jeg opererer med to strikkefastheder - det er bare at huske at kigge i den rigtige kolonne i skemaet og vupti - er maskeantallet regnet ud for mig! Det eneste jeg ikke har styr på er den der hætte der SKAL på. 

Nå - jeg må tilbage til strikkeriet og bane 73 i Candy Crush - er der ikke andre end mig der er blevet totalt bims i hovedet af det spil - lige en bane til og en til og en til....

3 kommentarer:

Fuglemamma sagde ...

Det å være i prosessen er en sånn vakker tanke, og så vanskelig å gjennomføre i praksis synes jeg. Men å strikke i uspunnet lama-ull, det må da være en prosess verdt det, jeg elsker å prøve ut nye naturfibre. Og genseren ser også ut til å bli riktig flott.

Ulla sagde ...

Uhhhh jeg er meget procesorienteret, måske fordi jeg er vant til 3-5 år projekter på arbejde.
Lillebrors tæppe bliver mægtig fint.

Strikkeheksen sagde ...

Jeg har længe øvet mig på at dyrke processen - det er jeg simpelthen nødt til med alle de projekter, jeg hele tiden har gang i ;-) Tror, det bliver et fantastisk tæppe - forhåbentlig kan sådan et holde i mange år :-)

Uspundet lamauld? Dét har jeg til gode - det ser ud til at blive en lækker trøje :-)