tirsdag den 11. februar 2014

Folded

Jeg var på garn-shoppe-tur hos Geilsk i Silkeborg med strikkeklubben og kom bl.a. hjem med sort Geilsk Tweed til en Dameting. Og nu har jeg så strikket Folded i stedet....

Mønster: Folded af Veera Välimäki, str. M. Min strikkefasthed var spot on og eneste ændringer er 3 cm ekstra inden indtagninger til talje, en ribkant i halsen for at den ikke skulle blive for åben og at ærmerne er strikket oppefra og ned. Og så har jeg strikket helt lange ærmer.
Garn: 263 gram sort Geilsk Tweed. Fint at strikke med. Generelt er jeg ikke til så 'tweedet' garn', men det er ok til dette projekt.
Pinde: 3 og 3½ mm.
Hot?  Måske er det det en-trådet garn jeg har strikket rundt (og rundt og rundt) med, men trøjen 'trækker sig rundt' i den retning der er strikket. Det ses ikke så tydeligt i det sorte, men det er lidt træls - og jeg burde have vist bedre. Ærmerne er lidt trange i det, men ikke mere end at det går, så alt i alt er jeg tilfreds.

Kun en dag til et par vinterferiefridage. Kristine er hos mormor, Andreas (og fætteren) hos farmor (aka Bedste) mens resten af familien hygger sig i vuggestue og på arbejdet - eller med at male, samle reoler, sætter hylder op mv. Det er rigtig fredeligt og hvor kan gemalen og jeg dog nå mange ting med kun kun en enkelt bandit i huset, men hønemor som jeg er glææææder jeg mig allerede til familien er samlet igen. 

Ingen kommentarer: