Oprindelig var mit lysegrå alpacawool og spinni tiltænkt sukkertrøjen, men der gik ikke længe efter indkøb før den ikke fristede længere (selvom jeg egentlig stadig gerne vil eje en sukkertrøje). Så forsøgte jeg at strikke FLS af garnet, men det endte ikke lykkeligt og der blev heller ingen lykkelig afslutning på forsøget i at bruge garnet til at strikke Anettes Danielsens 'Lange skygger'.
Men nu - nu har garnet fundet sin endelige skæbne - endnu en Warriston har set dagens lys og jeg har kun 20 gram alpacawool tilbage. Når enden er god er alting godt:-)
Mønster: Warriston af Kate Davis, str. 2. Fik det endelige skub til at strikke den efter at have set Birgittes. Garn: 1 tråd af Isagers alpacawool og 2 tråde spinni i lysegrå. Burde nok have tjekket garnforbrug og løbelængde lidt nøjere, for med to raglanindtagninger igen løb jeg tør for spinni (hallo, hvad tænker jeg på - havde jo ligesom lagt garnet dobbelt!). Jeg fandt en rest lysegrå Isager alpaca 1 i gemmerne og 1 tråd af denne og alpacawool'en lagt dobbelt gav samme strikkefasthed og næææææsten samme farve. Men ak - jeg rendte også tør for alpaca 1, så den sidste halvdel af halsen blev tre tråde alpacawool. Sådan går det når man er for stædig og doven til at købe mere spinni.... Garnskiftet ses næsten ikke og jeg har fået den blødeste hals i ren alpaca - selvom det vist ikke er så godt at blande to alpacagarner.
Pinde: 5 mm.
Hot? Den er sådan gennemsnitlig god. Man bliver vel kræsen efterhånden og hvor den nogle år tilbage ville have været lige i skabet er jeg nu tydeligt blevet mere kritisk gennem årene. Den er fin, varm, passer som den skal og god til udendørs brug. Og det er godt. Og den har brugt en masse gammelt lagergarn.
PS: Har lige arvet en bunke gammelt 'Perfect' fra Sandnesgarn. Nogen der ved om det er godt til sokker? Eller?
PPS: Weekenden har stået på diverse festivitas, så der har ikke været tid til at være hjemme og kede sig. Jeg ved ikke om det som sådan har hjulpet på humøret, men gode dage kommer jo ikke dårligt igen. Går og overvejer hvad jeg kunne tænke mig - men er stadig lidt begrænset af ammebarnet. Under alle omstændigheder nærmer vagtskiftet sig sidst i januar, hvor manden overtager orloven.
Over and out.
2 kommentarer:
Den er blevet rigtig fin - garntørlægning til trods! Synes også nogle gange jeg ender dér hvor man allerede er startet på én erstatningsløsning, som så pludselig selv skal erstattes. Men sådan kan det jo gå når man ikke er lavet af penge, men til gengæld er stædig og bare gerne vil være færdig :D Jeg kan i hvert fald ikke se nogen forskel på dit foto.
Hvor er den dog smuk og lækker. Jeg kan slet ikke se garnskiftene, så mon ikke de er stort set usynlige ;)
Send en kommentar